“The only constant is change” siger management konsulenterne; og de har ret, fordi verden omkring os ændrer sig så hurtigt hele tiden. Det betyder dog ikke, at vi mennesker hele tiden skal skifte retning – vi kan godt navigere i en omskiftelig verden, men med nogle grundlæggende værdier og holdninger.
 

Virksomhedernes ledere udtaler ofte, at medarbejderne skal være mere forandringsparate, og det skurer i mine ører. Jeg er kommet frem til, at vi hellere skal være forandringslystne end forandringsparate – altså have lyst til forandringer!

Ledere synes heller ikke forandringer er sjove
...medmindre de selv har fundet på dem

Det er en helt anden vinkel, som peger mod en forandrings- og tilpasningsevne der udøves af alle og kan mærkes på alle niveauer. Den kan ikke styres helt præcist fra toppen – men virksomheden bliver meget hurtigere til at tilpasse sig, og ofte følger der overraskende og nye forbedringer med.

Er forandringerne ledelsens projekt?

Ja ofte, men selv ledere bryder sig ikke altid om forandringer. Jo hvis det kommer fra dem, men ellers er der ingen forskel. Det er hos ophavsmanden eller kvinden, at vi finder det største ejerskab, medmindre forandringerne er af en sådan karakter, at medarbejderne har taget del i processen (...ja, det anbefaler vi!).

Hvordan gør man det?

Ja, det betyder at forandringer ikke mere er ledelsens projekt alene, det bliver noget som foregår kontinuerligt, og er sjovt at deltage i. Det er noget, som vi alle sammen får lyst til at deltage i. Ledelsen må skabe et frirum, hvor beslutninger kan tages hurtigt, tæt på den udførende funktion. I store forandringsprojekter bliver det vigtigt, at inddrage medarbejderrepræsentanter tidligt I processen, også selvom der behandles fortrolige informationer. Nogle gange måske lige netop derfor. Lean og Six Sigma skaber ofte den slags frirum, men vi behøver egentlig kun selve frirummet.
 

At skabe dette frirum kræver mod fra ledelsen. Ikke at gøre det, vil være udtryk for en ekskluderende ledelsesstil.