Svagheder og styrker er ikke modsætninger
Et stærkt fokus på jeres sure kunder sikrer ikke, at I bliver
klogere på, hvad der gør jeres kunder glade. Et studie i
medarbejderens svagheder løfter ikke sløret for deres styrker. Et
studie i skilsmisser giver dig ikke svaret på, hvad der skal til for
at få et lykkeligt ægteskab.
Der blæser nye vinde, hvad angår vores antagelser. Bare se på
lægerne. De er nu begyndt at studere sunde folk, for at lære om
sundhed. Fordybelsen i sygdom gav dem ikke svaret på det sunde liv,
men derimod det ikke-syge-liv.
Tiden er løbet fra antagelsen om, at svagheder og styrker er
indbyrdes afhængige modsætninger. De er forskellige, og skal derfor
også studeres hver for sig. Du kommer kun til at lære lidt, hvis
overhovedet noget, om dine styrker ved at studere dine svagheder.
Denne nye forståelse er reelt en revolution i forhold til den
tidligere forståelse at studier om fiasko og svagheder automatisk
ville gøre os klogere på succes og styrker. Men hvor stammer denne
nye tænkning fra?
Fire gode bud på, hvordan snebolden blev større...
Et godt bud på hvem der startede denne snebold er Peter Drucker, som
i 1966 skriver ”The effective executive builds on strengths, their
own strengths, the strengths of superiors, colleagues, subordinates
and on the strengths of the situation” i sin bog The Effective
Executive.
Større blev snebolden da David Cooperider i 1987 skrev en artikel
med kernebudskabet ”Build organisations around what works, rather
than fix what doesn´t”.
I 1999 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American
Psychology Association og gav det ekstra fart da han i sin
tiltrædelsestale sagde ”Psychology is half baked, literally half
baked. We have baked the part about mental illness, about repair of
damage. The other side is unbaked. The side of strength. The side of
what we are good at”.
Og så har Donald Clifton og Marcus Buckingham sammen med Gallup
skrevet bogen ”Now Discover Your Strengths” med et udtalt ønske om
at starte en revolution – en styrkerevolution. Flere andre har
skubbet på bolden og den er nu så stor, at du nu ser den overalt.
Det kan godt være du ikke har lagt mærke til det, men det er
efterhånden ikke til at komme udenom. På sygehuse, i kommunen, små
og store private virksomheder, idrætslivet og de frivillige
organisationer ser vi det. Lad mig give dig nogle eksempler. På
Harvard University er ”Intro to Positive Psychology” det mest
populære fag på hele universitetet. Alle nye managers hos Toyota
skal tage et kursus i at opdage sine medarbejders styrkeområder.
Fodboldtrænere giver nu også andet end gule og røde kort. De giver
grønne til den spiller, som har lavet en speciel god aflevering
etc.. Ungdomskriminelle i Michigan skal svare på spørgsmål som: Har
du truffet nogle gode beslutninger i din fortid? Hvordan traf du
dem? Hvad er det første skridt til at komme ud af dine problemer?
Og metoden virker! Det lyder måske lidt for enkelt men hvis du
spørger til hvorfor den har vundet så stor indpas, er svaret at
metoden virker. Den er logisk og livgivende. Den er enkel og til at
arbejde med.
Familien vokser, og kært barn har...
Hele denne positive psykologi er, med de mange der har bidraget til
snebolden efterhånden blevet til en stor og kompleks familie med
mange afstikkere og deraf følgende mange forskellige navne og
underliggende teknikker.
Tidligere omtalte Martin Seligman opdeler den positive psykologi i
tre hovedområder eller tre grundpiller, som han kalder det.
”Positive emotions, positive traits and positive institutions”
(2004). Det kommer jeg ikke dybere ind på her, men for interesserede
læsere er et godt sted at finde mere i hans bog ”Authentic Happiness”
tilbage fra januar 2004.
Et eksempel på grene i denne store og komplekse føromtalte familie
er coaching, som i sit dna er løsningsorienteret, og hvor formålet
er at give et klarere billede af en ønsket fremtid. Et andet er
LØFT, som er løsningsfokuseret udviklingsarbejde der omfatter alt
fra samtaler med enkeltpersoner til arbejde med mindre grupper, hele
afdelinger og store organisationer. Et tredje er appreciative
inquiry som tidligere omtalt. I daglig tale bliver det lidt
besværlige navn til ”ai”, og det dækker over arbejdet med det bedste
i individ, team og organisation.
Hvad har vi i vente?
Den positive psykologi er kommet for at blive. Mit bedste bud er at
selvom vi ikke længere befinder os i den spæde start, så vil den
positive psykologi udvikle sig eksplosivt de kommende år. Jeg
forudsiger, at vi kommer til at støde på metoden indenfor national
og international politik. Vi kommer til at opleve konferencer,
seminarer og topmøder som udadtil har den traditionelle dagsorden,
men hvor arbejdsformen i starten vil være indirekte, senere direkte,
præget af den positive psykologi.
Jeg tør også tro på at vi indenfor mediedækning vil se et skift. Den
problemorienterede og sensationshungrende presse vil altid eksistere
– der vil altid være et publikum. Men der vil være en stigende
målgruppe med et krav om også at få den anden side af historien. Vi
vil komme til at læse artikler og se tv udsendelser som forklarer,
hvad der ligger bag det gode resultat og hvordan vi kan opnå flere
resultater af samme slags.
...og den udvikling kan vi glæde os over.
“I can not say this too strongly. In spite of the wide spread
acceptance of the rotten to the core dogma in the religious and
secular world there is not at shred of evidence that strength and
virtue are derived for negative motivation. I believe that evolution
is favored both good and bad traits.” Martin Seligman, 2004
Tilbage til forsiden