Svagheder og styrker er ikke modsætninger

Et stærkt fokus på jeres sure kunder sikrer ikke, at I bliver klogere på, hvad der gør jeres kunder glade. Et studie i medarbejderens svagheder løfter ikke sløret for deres styrker. Et studie i skilsmisser giver dig ikke svaret på, hvad der skal til for at få et lykkeligt ægteskab.

Der blæser nye vinde, hvad angår vores antagelser. Bare se på lægerne. De er nu begyndt at studere sunde folk, for at lære om sundhed. Fordybelsen i sygdom gav dem ikke svaret på det sunde liv, men derimod det ikke-syge-liv.

Tiden er løbet fra antagelsen om, at svagheder og styrker er indbyrdes afhængige modsætninger. De er forskellige, og skal derfor også studeres hver for sig. Du kommer kun til at lære lidt, hvis overhovedet noget, om dine styrker ved at studere dine svagheder. Denne nye forståelse er reelt en revolution i forhold til den tidligere forståelse at studier om fiasko og svagheder automatisk ville gøre os klogere på succes og styrker. Men hvor stammer denne nye tænkning fra?

Fire gode bud på, hvordan snebolden blev større...

Et godt bud på hvem der startede denne snebold er Peter Drucker, som i 1966 skriver ”The effective executive builds on strengths, their own strengths, the strengths of superiors, colleagues, subordinates and on the strengths of the situation” i sin bog The Effective Executive.

Større blev snebolden da David Cooperider i 1987 skrev en artikel med kernebudskabet ”Build organisations around what works, rather than fix what doesn´t”.

I 1999 tiltrådte Martin Seligman som præsident for The American Psychology Association og gav det ekstra fart da han i sin tiltrædelsestale sagde ”Psychology is half baked, literally half baked. We have baked the part about mental illness, about repair of damage. The other side is unbaked. The side of strength. The side of what we are good at”.

Og så har Donald Clifton og Marcus Buckingham sammen med Gallup skrevet bogen ”Now Discover Your Strengths” med et udtalt ønske om at starte en revolution – en styrkerevolution. Flere andre har skubbet på bolden og den er nu så stor, at du nu ser den overalt.

Det kan godt være du ikke har lagt mærke til det, men det er efterhånden ikke til at komme udenom. På sygehuse, i kommunen, små og store private virksomheder, idrætslivet og de frivillige organisationer ser vi det. Lad mig give dig nogle eksempler. På Harvard University er ”Intro to Positive Psychology” det mest populære fag på hele universitetet. Alle nye managers hos Toyota skal tage et kursus i at opdage sine medarbejders styrkeområder. Fodboldtrænere giver nu også andet end gule og røde kort. De giver grønne til den spiller, som har lavet en speciel god aflevering etc.. Ungdomskriminelle i Michigan skal svare på spørgsmål som: Har du truffet nogle gode beslutninger i din fortid? Hvordan traf du dem? Hvad er det første skridt til at komme ud af dine problemer?

Og metoden virker! Det lyder måske lidt for enkelt men hvis du spørger til hvorfor den har vundet så stor indpas, er svaret at metoden virker. Den er logisk og livgivende. Den er enkel og til at arbejde med.

Familien vokser, og kært barn har...

Hele denne positive psykologi er, med de mange der har bidraget til snebolden efterhånden blevet til en stor og kompleks familie med mange afstikkere og deraf følgende mange forskellige navne og underliggende teknikker.

Tidligere omtalte Martin Seligman opdeler den positive psykologi i tre hovedområder eller tre grundpiller, som han kalder det. ”Positive emotions, positive traits and positive institutions” (2004). Det kommer jeg ikke dybere ind på her, men for interesserede læsere er et godt sted at finde mere i hans bog ”Authentic Happiness” tilbage fra januar 2004.

Et eksempel på grene i denne store og komplekse føromtalte familie er coaching, som i sit dna er løsningsorienteret, og hvor formålet er at give et klarere billede af en ønsket fremtid. Et andet er LØFT, som er løsningsfokuseret udviklingsarbejde der omfatter alt fra samtaler med enkeltpersoner til arbejde med mindre grupper, hele afdelinger og store organisationer. Et tredje er appreciative inquiry som tidligere omtalt. I daglig tale bliver det lidt besværlige navn til ”ai”, og det dækker over arbejdet med det bedste i individ, team og organisation.

Hvad har vi i vente?

Den positive psykologi er kommet for at blive. Mit bedste bud er at selvom vi ikke længere befinder os i den spæde start, så vil den positive psykologi udvikle sig eksplosivt de kommende år. Jeg forudsiger, at vi kommer til at støde på metoden indenfor national og international politik. Vi kommer til at opleve konferencer, seminarer og topmøder som udadtil har den traditionelle dagsorden, men hvor arbejdsformen i starten vil være indirekte, senere direkte, præget af den positive psykologi.

Jeg tør også tro på at vi indenfor mediedækning vil se et skift. Den problemorienterede og sensationshungrende presse vil altid eksistere – der vil altid være et publikum. Men der vil være en stigende målgruppe med et krav om også at få den anden side af historien. Vi vil komme til at læse artikler og se tv udsendelser som forklarer, hvad der ligger bag det gode resultat og hvordan vi kan opnå flere resultater af samme slags.

...og den udvikling kan vi glæde os over.

“I can not say this too strongly. In spite of the wide spread acceptance of the rotten to the core dogma in the religious and secular world there is not at shred of evidence that strength and virtue are derived for negative motivation. I believe that evolution is favored both good and bad traits.” Martin Seligman, 2004

Tilbage til forsiden