 |
Har I læst det med småt?
De
kuldskære er allerede gået i gang, og inden længe er mange
flere i gang med den udendørs teambuilding og teamudvikling.
I planlægningen af en teambuildingdag taler kunden (jer) og
vi om formål, indhold og hvilke øvelser, der bedst passer
til jeres afdeling. Det er ikke altid, vi når at tale om det
med småt. Men hvad nu, hvis uheldet er ude? Hvordan er I
stillet, hvis en medarbejder falder og vrider om på sin fod,
eller det der er værre?
Der er den 20 meter høje kæmpestige, trekanten som kræver
balance eller stålwireren over søen. Der er øvelser nok, men
selvom de tre nævnte øvelser er af mere fysisk karakter, kan
uheldet jo også ske på en flad græsplæne.
Lindeblad a/s har en erhvervsansvarsforsikring der dækker
jer, hvis der skulle ske en skade i forbindelse med en af
vores øvelser. Vær opmærksom på, at det er jeres egen
arbejdsskadeforsikring (lovpligtig) der dækker uheld, som
ikke er sket i forbindelse med en øvelse. Det gælder
eksempelvis, hvis en medarbejder snubler over en gren eller
river hul i sit tøj udenfor øvelserne. Sker der noget under
en øvelse, er I til gengæld dækket gennem Lindeblad a/s og
vores erhvervsansvarsforsikring (som vi har hos Alm.Brand).
Så hovedbudskabet er, at I er dækket ind. Det, som jeres
egen lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke dækker, dækker
vores erhvervsskadeforsikring.
Sikkerhed og forsikringsforhold hænger uløseligt sammen, og
selvfølgelig er der krav til, hvad der skal opfyldes, for at
forsikringen dækker. For vores vedkommende gælder tre
kriterier:
1. Uddannelse – Alle instruktører i fysisk aktive øvelser
har godkendte uddannelser, som passer til aktiviteten.
Derfor bruger vi mange ressourcer på, at holde vores
instruktører opdaterede, ligesom de selv har et ansvar for,
at vide hvilke regler og love som gælder. Det er et område
med store, mange og konstante ændringer.
2. Kontrol – Alt udstyr skal løbende kontrolleres,
vedligeholdes og udskiftes. Hos Lindeblad a/s bliver alt
teknisk udstyr skrevet ind i en logbog, det kontrolleres af
instruktøren, før hvert kursus og bruges ikke, hvis det er
beskadiget eller over brugsdato.
3. Godkendelse – Der skal foreligge en godkendelse fra den
relevante myndighed, som tillader brugen af området (skov,
park eller privat).
Udover både jeres og vores forsikring, samt de
forsikringskriterier der skal opfyldes, kan mange skader
undgås ved at vejlede om fodtøj og andre almindelige
forholdsregler.
Skulle uheldet være ude, er økonomien jo den mindste del af
det, men det er bare vigtigt, at det er i orden. Som køber
på markedet kan vi kun anbefale, at I får læst jeres egen
lovpligtige arbejdsskadeforsikring igennem, og hvis I har
yderligere forsikringer, at I ser dem godt igennem. På samme
måde, som vi sikrer, at vores underleverandører også har
deres forsikringer i orden.
tilbage til forsiden
|
 |
|
Links |
 |
 |
Stresset eller travlt på den fede måde?
Få klar besked! I et foredrag
eller på næste teamdag kan vi hjælpe jer med at håndtere et
ømtåleligt emne på en anerkendende måde
Læs mere |
 |
 |
Nogle af vores bedste
tanker kommer fra andre!
Har du forslag, kommentarer eller
gode ideer til næste Time Out hører vi meget gerne fra dig.
Skriv til os
|
|
|
|