 |
Tre tanker om dig, som leder!
Vær dig selv på en organiseret måde!
God ledelse handler om, at vælge ledelse aktivt til. Det er
ikke en position, et spørgsmål om løn eller fordelen ved det
større kontor. Det skal være en del af din identitet – dit
dna, om du vil. Den gode leder er på forkant, hvilket
betyder at arbejdsopgaverne er vigtige, men de haster ikke.
Det skal ses i modsætning til opgaver, som er vigtige og
haster. I det ligger blandt andet et planlægningsgen, som
gør det muligt for dig at organisere dit arbejde, så din tid
går med at være på forkant og med opgaver, som er vigtige,
men ikke haster.
Kan du have to tanker i hovedet på én gang?
Dygtige ledere evner at have to modsatrettede tanker i
hovedet på én gang, og stadig fungere! Du skal kunne agere i
grænselandet mellem holdninger, meninger og kæpheste, og dem
vil der være rigelige af i enhver gruppe. På den ene side
finder du holdning A, på den ene side holdning B. Den
optimale løsning findes ofte et sted i grænselandet mellem A
og B. Respekten for de forskellige holdninger kræver, at du
som leder kan forstå og håndtere begge på én gang.
Lys for enden af tunnelen?
...eller et modkørende tog? Ingen gider følge en
pessimistisk leder. Vær optimist. Kan du overhovedet
forestille dig, at trives under en pessimistisk leder? Nej,
vel? Tænk alle dine bedste lærere, trænere, coaches og
ledere igennem. Var bare én af dem pessimist? Nej, for ingen
gider følge en sortseer. Det betyder ikke, at realismen er
lagt på hylden. Du kan (og skal) være realist, men det er en
meget vigtig lederegenskab at have et optimistisk syn på
fremtiden. Der skal være et lys for enden af tunnelen.
...det er præcis samme elementer der gælder, når det kommer
til personlig udvikling og selvledelse. Prøv at læse det
igennem én gang til og erstat ledelse med selvledelse. Du
vil opleve, at principperne er de samme.
Tilbage til forsiden
|
 |
|
Links |
 |
 |
Stresset eller travlt på den fede måde?
Få klar besked! I et foredrag
eller på næste teamdag, kan vi hjælpe jer med at håndtere et
ømtåleligt emne på en anerkendende måde
Læs mere |
 |
 |
Nogle af vores bedste
tanker kommer fra andre!
Har du forslag, kommentarer eller
gode ideer til næste Time Out hører vi meget gerne fra dig.
Skriv til os |
|
|
|