Forestil dig et møde i dit team og en diskussion om et nyt teammedlem. Det vælter ind med ønsker, og der er mange bud på, hvilke kompetencer teamet kunne trænge til. Diskussionen kører frem og tilbage, og det er ikke let at blive enige om hvad, eller hvem, der er behov for. Pludselig siger en i teamet: ”Vi skal bare ikke have sådan et asshole, I ved ind i gruppen, som ødelægger alt”. Stor enighed blandt alle. Et asshole i gruppen har ingen brug for. På ingen tid kan et asshole ødelægge alt det gode, I har skabt over lang tid.

Nogle af de daglige handlinger et asshole udsætter andre for i en organisation, kan være personlige fornærmelser, invadering af det personlige rum, uønsket fysisk kontakt, trusler og intimidering både verbalt og nonverbalt, sarkasme og ironi, negative e-mails, sure blikke eller at behandle andre, som om de ikke fandtes.

Men hvad er et asshole egentlig? Stanford Universitets professoren Robert I. Sutton har skrevet bogen ”The No Asshole Rule”, og den er god. Titlen og dermed også emnet, er både atypisk og for nogle kontroversiel, men Sutton har en mening med galskaben. I bogen fra 2007 definerer han, hvad et ”asshole” er. Han belyser, hvor meget ”de koster” arbejdspladsen, hvad man kan gøre, hvis først de er inde i teamet, og hvordan du forhindrer selv at blive et asshole.

I bogen beskriver han, hvordan du kan vurdere, om der er tale om et asshole eller ej. Efter du har talt med personen, føler du dig så udnyttet, energiforladt, misbrugt, udnyttet eller dårligt behandlet? Har du det dårligere med dig selv end før samtalen? Er personens skyts rettet mod personer, som har mindre magt end personen selv? Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse, er der tale om et asshole.

I bogen kommer Sutton med flere bud på håndtering af disse assholes. En af hans pointer er hurtig håndtering. Des mere energi du bruger på noget, jo sværere er det at forlade det. Uanset om det er en relation, et dårligt fungerende team, et job fyldt med brokkehoveder eller andet du har investeret tid og energi i, så betyder det noget, at du håndterer det så hurtigt som muligt.

Holdningen kan på sigt blive; ”Nej, nu har jeg altså investeret alt for meget tid og energi på det her til bare at forlade det. Jeg kæmper videre”. Denne holdning mener Sutton er farlig. Han minder os om, at det faktisk er tilladt at forlade lokalet, eller for den sags skyld arbejdspladsen, hvis forholdene ikke kan løses.

”It is easier to resist at the beginning than at the end” Leonardo da Vinci.

Tal fra England og Norge:

• I en engelsk undersøgelse på 5.000 personer havde 25% være ofre for assholes indenfor de sidste fem år. Det er 1.250 personer, som har følt sig direkte udsat for det. 50% svarede ja til at have været vidne til et ”asshole in action”.
• En anden engelsk undersøgelse viste, at 73% af over 700 offentlige ansatte havde været vidne til et ”asshole in action” og oplevet flere stress symptomer på grund af det. 44%, altså næsten af halvdelen af de ca.700, oplevede en frygt for selv at blive udsat for det.
• En norsk undersøgelse viste, at over 2.000 personer fordelt på syv forskellige brancher, at 27% oplevede deres produktivitet blev nedsat pga. ”assholes in action”.

Sutton er PhD fra et af de mest anerkendte universiteter der findes. Bogen er da også videnskabelig vandtæt, og med alle de fornødne referencer og data...MEN han har ikke skrevet bogen for at give en videnskabelig eller teoretisk opsummering af området. Han mener livet er for kort til at bruge det på assholes, og afslutter bogen med følgende kommentar.

”We all die in the end, and despite whatever rational virtues assholes may enjoy, I prefer to awoid spending my days working with mean-spirited jerks and will continue to question why so many of us tolerate, justify, and glorify so much demeaning behavior from so many people”. Citat : Robert I.Sutton