 |
Hvad kan I nå på en dag?
Det er
højtid for teamture, afdelingsdage og virksomhedsseminarer.
Sommeren er gået og alle er tilbage med energi til, at sætte
mål og handling bag ordene. Men hvor meget kan man nå på en
dag? Hvor høje forventninger kan I stille? Hvilke ønsker er
realistiske at få indfriet?
Der er plads til at udtrykke sig, og der lyttes
Der er ofte et stort fokus på at skulle hjem med noget
konkret efter en teamdag. Det er forståeligt nok, men noget
af det der giver størst værdi for en gruppe er oplevelsen af
at der bliver lyttet til de forskellige meninger i gruppen.
Der bliver tid til at udtrykke sig, og der lyttes.
Det er så værdifuldt et udbytte, at alene det vil være et
afgørende værktøj, som gør større forskel for interaktionen
i en gruppe end noget mål eller nogen vision kan gøre. Nok
så god og gennemtænkt vision kan ikke gøre det alene. Der
skal være tid til at udtrykke sig omkring det og et forum,
hvor der lyttes med hensigten, at forstå. Tag dette med
hjem, og I har et større udbytte, end nogen konkret handling
kan gøre det ud for.
Teamdagen starter før selve dagen
Det er med en teamdag som med et foredrag. Dit udbytte
bestemmes allerede før det starter. Til et foredrag vurderes
foredragsholderen af alle allerede inden de første ord er
sagt. Hvordan ser han ud? Virker han overbevisende? Vil jeg
tro på ham?
På samme måde med teamdagen. Tag forventningerne alvorligt
og sæt ord på dem før selve dagen. Tag et eller flere møder
med leverandøren, og sæt sammen ord på, hvad I ønsker at få
ud af dagen. Hvordan vil det se ud, hvis dagen lever op til
jeres forventninger? Hvad, hvis det overstiger jeres
forventninger?
Sørg for, at det er de rigtige der er med til
forventningsafklaringen, og meget gerne hele gruppen. Få tid
til at stille de spørgsmål I har, og til at få svar. Hvad er
der i spil i gruppen netop nu? Hvordan er timingen i forhold
til jeres arbejdsbelastning? Rammer det lige før, lige midt
i eller lige efter en travl periode?
Afgørende rammer
Hvorvidt teamdagen skal holdes på et dansk konferencehotel,
på en skonnert, på fjeldet med mulighed for at få ski under
fødderne eller i en svensk hytte langt inde i de svenske
skove er vigtigt. Når I har fået kontakt til en troværdig
leverandør skal I lade jer råde af denne. Book ikke stedet
på forhånd, men få glæde af alt det som det rigtige
kursussted kan give jeres teamdag. Rammerne kan i sig selv
afgøre om, eller hvor langt, I når.
Teambuilding eller teamudvikling
Teamdagen er i langt de fleste tilfælde en enkeltstående
årlig begivenhed. Denne dag sætter vi af til at arbejde med
vores relationer, vores kommunikation eller til at forbedre
vores samarbejde. Øvelserne der laves i løbet af dagen
kobles til det valgte emne, og så lover vi at arbejde videre
på det, når vi kommer hjem. Men måske var det en ide, at
arbejde med et længere perspektiv for øje. Forskellen mellem
teambuilding og teamudvikling er varigheden og graden af
implementering.
Teambuilding er en enkeltstående dag med
procesorienterede øvelser og stor fokus på det at være
sammen. Der er en kobling til jeres hverdag, men det er ikke
det afgørende. Teamudvikling fokuserer på udvikling
af jer som gruppe, og med en direkte og meget klar kobling
til jeres hverdag. Teamudvikling løber derfor også over
flere dage eller flere gange, hvor teamet mødes.
Det er vigtigt at gøre op med, om det I ønsker at få ud af
dagen, også modsvarer den tid I har til rådighed. Få
vejledning fra den eksterne leverandør på ovenstående.
Så hvor langt kan I nå på en dag? Vi vil mene I kan nå
langt, men en fejlkilde er, at ville nå længere end rammerne
byder. Vurder, hvorvidt det er teambuilding eller –udvikling
I har brug for. Alene det faktum, at alle får sat ord på,
hvad de mener, og at der skabes rammer, hvor der lyttes med
henblik på at forstå. Sørg for at få lavet en grundig
forventningsafklaring og lyt til, hvilke rammer der vil være
optimale i forhold til jeres mål med dagen.
tilbage til forsiden
|
 |
|
Links |
 |
 |
Foredrag eller
teamdag: God er den største fjende
til bedst! Hvorfor tager nogle virksomheder springet fra
god til bedst, mens andre ikke evner at gøre det? Et
foredrag eller tema til næste afdelingsdag, om nogle af de
kendetegn der er for dem, der allerede har gjort det, og
hvad I kan gøre for at nå det!
Læs mere |
 |
 |
Coaching:
Grib dig selv i at gøre tingene
rigtigt! En coachende samtale eller et coachende forløb
egner sig til flere forskellige problemstillinger. Du er i
dag, hvor dine tanker har bragt dig. I det hele taget
starter alt med dine tanker, og en coach kan være med til at
strække dine tanker. En, som er med til at gøre dig klogere
på dig selv, og sætte struktur på det du tænker. Bag enhver
handling er en tanke, og i samtalen med coachen skal du
dermed også opleve, at det er dig og dine tanker, det
handler om.
Læs mere
|
 |
 |
Ledelse handler ikke
om dig, men det starter med dig:
Ledelse er at få andre til at lykkes, og ledelse kan blandt
andet måles i, hvad og hvor meget medarbejderne laver, når
lederen ikke selv fysisk er til stede. Lindeblad har et
5-faset lederprogram, som du kan
læse mere om her! |
 |
 |
Workshop Aktiv
Læring/Reviewing:
Moving bodies – Moving minds
workshoppen med Jacob Lindeblad og Roger Greenaway er sat
til den 5. og den 6. februar 2009.
Læs mere |
 |
 |
E-shoppen
ticket2learn er åben 24-7.
Lindeblad arbejder med en række
meget effektive værktøjer, som vi nu har lagt ud på nettet
til køb. På shoppen kan du finde og få tilsendt
Beslutningslinien, Trekanten, Kæmpestigen, Rush Hour og alle
de andre øvelser.
Læs mere |
 |
|