Selvfølgelig!

Nogen gange møder du et menneske som siger; ”jeg har svært ved at skabe balance mellem mit arbejde og mit privatliv”. Du forstår med det samme, og taler med som om du ved nøjagtig, hvordan det er, hvad det drejer sig om, ja, som om du kender det. Det bliver udtrykt som en selvfølgelighed, og du er straks med, men kender du det egentlig?
Det er en kunst at bevare nysgerrigheden. Ved at lytte helt åbent, og træne evnen til at stille spørgsmål, kommer du de lag dybere som viser, at du ikke nødvendigvis kendte til hele sandheden. Det kan være en rigtig god ide at spørge ind til selvfølgelighederne.

Et spørgsmål kunne være: ”Hvad er en god balance i dit univers?”. Spørg ind til det åbenlyse. Til det der siges i en bi-sætning og med en lethed der viser, at sådan er det jo bare. Hop ikke på limpinden og sig du godt kender det. Det forenkler samtalen og du risikerer, at ikke komme helt ind til kernen af, hvad det drejer sig om.

Nye og nysgerrige spørgsmål er en gave for dig og for den du taler med. Træn din evne til at stille spørgsmål, så du får en ny synsvinkel på selvfølgeligheden, også den du spørger bliver klogere på sig selv. Derudover bliver man klog af andres svar. Man er så heldig, at man kan sidde og lære af en anden persons erfaringer, så det gavner ens eget og den andens læringspotentiale.

Spørgsmål er som en låsesmed til indsigt og dybere viden. Coaching er en af metoderne, og måske i virkeligheden den mest rendyrkede for coaching, hvor man reelt ikke må andet end at stille spørgsmål. Ingen holdninger, kæpheste eller meninger, men udelukkende spørgsmål. Spørgsmålene skal så til gengæld være de rigtige....selvfølgelig.

I dag er arbejdskulturen generelt mere spørgende end for 20 år siden. Det anses som en styrke, at arbejde i en spørgende kultur. Det betyder, at vi er nysgerrige på os selv, hinanden og på at udvikle os. I modsætning til en kultur, som hele tiden kommer med svar og dermed afslutter samtalen hurtigere.

Hvornår kan du så anvende spørgsmålene i din hverdag? Der er mange muligheder. Et eksempel er det, som denne lille artikel startede med, nemlig at spørge ind til sammenhængen mellem arbejds- og privatliv. Det kan være omkring løsning af arbejdsopgaver, om styrker og ressourcer, om rollefordeling og samarbejde, om strategien og visionen. Der er ikke tale om et begrænset område, men snarere om en holdning til at spørgsmål er med til at gøre os klogere på os selv, og at i søgen efter svaret ligger også ejerskabet.

Det brænder
Det er dog ikke altid spørgsmål er vejen frem, og coaching er heller ikke løsningen på alt. Hvis det brænder i lokalet nytter det ikke at spørge ind til, hvad der lugter af, og hvordan temperaturen føles, og hvad folk tænker om det. Så handler det om at råbe ”LØB UD DEN VEJ...NU!”. Coaching er fint, men hver ting til sin tid.

Forudsætninger der skal være på plads
Coachens egenskaber som den lyttende, opmærksomme og støttende person er værd at efterstræbe. Det er forløsende for en samtale, at føle sig set, hørt og forstået, og det skal en coach evne at kunne. Vi kan alle blive bedre til det og mere bevidste om det. Ved at arbejde bevidst med det, er vi direkte med til at højne ansvarligheden for os selv og dem vi taler med. Vi kvalificerer os selv og andre. Det fordrer til åbenhed, en anerkendelse af og en nysgerrighed på hinanden.

Se dig selv gå fra den der svarer til den der spørger. På spørgsmålet om balancen mellem arbejdslivet og privatlivet er der stor forskel på, om du siger ”Jeg ved lige præcis hvad du mener, ja jeg kender det faktisk rigtig godt” , og på den måde både får skabt indtryk af, at den anden ikke behøver sige mere, og at du i øvrigt er klar til at tage over. Eller om du spørger ”Fortæl lidt mere, jeg vil gerne forstå lidt mere om, hvad du mener med balancen”. Her er afsenderen stadig den samme, og du har ikke kuppet samtalen.
God fornøjelse....og hvornår har du så første gang mulighed for at prøve det af?