 |
Hvornår er det
for sjov ?
Der kan være
gode grunde til at gennemføre firmadage med eller uden
proces, med et højt eller lavt fysisk niveau, og med eller
uden fokus på implementering efterfølgende. Der er endnu
bedre grunde til, at få det afklaret inden selve dagen! Det
er vigtigt at vide, hvornår det er for sjov og, hvornår det
forpligter. De gange, hvor det går galt, skyldes det som regel en
mangelfuld forventningsafklaring.
Jeg talte
forleden med en forælder fra min søns klasse. Han var netop
vendt hjem fra 3 dages Teambuilding i Finland. Godt med
vodka, saunatur og gang i den. ”Det var sjovt, men nu er jeg
træt og ikke helt klar til en ny uge”. Det er jo en melding
som gør indtryk, og bør gøre indtryk på enhver. Det er
imidlertid ikke så svært, at forhindre misforståelserne.
Quick
guide til dig der køber
Som indkøber
af teambuilding, teamudvikling, firmadag, kick-off eller
hvad I nu skal i gang med, er her en række områder, I bør
afklare inden aftalen bekræftes.
- Hvor
stærke skal koblingerne til hverdagen være? I den
ene ende af skalaen er den rene underholdning. Der er
mange sjove øvelser, sikkert også en konkurrence og
ingen koblinger til, hvad øvelsen har med hverdagen at
gøre. I den anden ende af skalaen er den
procesorienterede teamudvikling, hvor hver øvelse kobles
direkte til en prædefineret problemstilling, og der
tales om implementering og laves aftaler.
- Hvor
mange opfølgninger ønsker I? For nogle er én enkelt
opfølgning mere end de ellers havde regnet med. For
andre tages der med kyshånd mod flere opfølgninger. Det
handler om graden af efterfølgende implementering. Er de
emner gruppen har diskuteret på arrangementet noget der
skal have lov til at stå for sig selv, eller skal det
bruges aktivt efterfølgende. Hvordan skal effekten af
jeres investering følges op?
-
Rammerne har en stor betydning! Hotel Scandic,
Comwell, spejderhytte, naturen eller et sommerhus I kan
låne af en medarbejder. Det er ikke ligegyldigt hvad I
vælger, og konsulenten skal være i stand til at vejlede
jer til at træffe den rigtige beslutning.
- Hvor
fysisk skal det være? Alene når ledere og
medarbejdere hører, at de skal på teambuilding, er der
forventninger om et vist fysisk niveau. Fortæl om disse
forventninger, så I ikke går fejl af hinanden på dagen.
Det bør altid være muligt, at melde fra til en øvelse,
hvis man ikke ønsker at prøve den. Det skal ikke medføre
en kedsommelig lang pause, men kan erstattes af en
observationsopgave eller lignende. Spørg ind til
hvorledes udbyderen håndterer dette.
- Spørg
mere end en leverandør! Det kan godt være, at det
alligevel ender med den leverandør I regner med, men nu
er jeres valg endnu mere bevidst, og det er en fordel
for både jer og leverandøren. Det kan samtidig være med
til at holde leverandørerne mere skarpe.
Der er flere
områder end disse, som I med fordel kan spørge ind til. I
skal forvente af leverandøren, at denne kommer med en række
spørgsmål, som gør Jer klogere på, hvad I ønsker at få ud af
arrangementet. På en god forventningsafklaring bliver både I
og leverandøren klogere på hvad formålet er.
Så gør jer
selv en tjeneste – foretag en grundig forventningsafklaring.
Kør ovenstående række spørgsmål igennem. Det vil være med
til at kvalificere jeres arrangement.
Tilbage til forsiden
|
 |
|
Links |
 |
 |
Stresset eller travlt på den fede måde?
Få klar besked! I et foredrag
eller på næste teamdag kan vi hjælpe jer med at håndtere et
ømtåleligt emne på en anerkendende måde
Læs mere |
 |
 |
Nogle af vores bedste
tanker kommer fra andre!
Har du forslag, kommentarer eller
gode ideer til næste Time Out hører vi meget gerne fra dig.
Skriv til os
|
|
|
|