 |
Blus på karrieren..
(nyuddannet og nyansat, hvad nu?)
Dette er et uddrag af en artikel skrevet som rådgivning, med
helt konkrete råd til dig der er i ”startboksen” til dit
arbejdsliv. Den er formuleret med en række konkrete råd og
forudsætter, at du er blevet medarbejder i en større
organisation.
På en skala mellem rådgivning og coaching ligger artiklen
derfor helt ovre i rådgivningssiden.
Rådgivning-----X-------------------------------Coaching
Erfaringerne som jeg bygger på, er samlet ind igennem mit
virke som HR Direktør og Vice President for Europa og Asien
i store internationale virksomheder fra 1985 – 2006.
Frem til start
Når du starter din karriere, har du store forventninger til
fremtiden. Verden ligger forude og venter, og du skal
afprøve alt det du har lært, i praksis. Du kan sikkert
genkende fornemmelsen af at være utålmodig, og at have et
brændende ønske om at bevise dit værd. Følelsen af
ambitionen - det med at sigte højt fylder rigtig meget.
Din fremtidige Karriere er et spændende emne, men det kan
være lidt svært at forholde sig til en planlægning. Hvad er
det egentlig, som betyder noget i et karriereforløb? Hvad er
det for nogle afgørende beslutninger, som giver karrieren
vinger? Kan man overhovedet planlægge karrieren? Hvem er
det, som får indflydelse på min karriere?
Start med dig selv; du er et menneske derfor:
• Du søger mening
• Du vil gerne ses
• Du vil gerne lykkes
• Du er følsom
• Du vil gerne undgå at lave fejl
• Du vil godt tilhøre et fællesskab, men du vil også have
frihed
• Du beslutter dig både med højre og venstre hjernehalvdel
• Du vil gerne både modtage og give kærlighed
Du har måske tænkt over:
• Hvordan overlever jeg som menneske i en organisation?
• Vil organisationen mig noget godt?
• Hvis jeg “overlever” min start, hvordan planlægger jeg så
en karriere?
• Har jeg overhovedet lyst til det her?
Hvorfor skal jeg overhovedet planlægge min karriere?
Fordi:
• Organisationen gør det ikke
• Det kan ligeså godt være dig selv der gør det
• Du bliver sikkert gladere for din karriere på lang sigt
• Det kan nok ikke skade
• På en eller anden måde er du jo kommet hertil, mon det var
plan A?
• Hvis du ikke ved, hvor du er på vej hen, så ender du nok
et andet sted.
Organisationen forventer noget af dig:
• Basis faglig kompetence
• Ønske om at bruge din faglige kompetence til at udrette
noget
• Udvikle din skriftlige / mundtlige kommunikationsevne
• Tage ansvar for dit arbejde
• Professionel indstilling
• Menneskelig kompetence
• At stille gode spørgsmål
• Åbenhed
• At hjælpe andre omkring dig til at blive bedre
Det starter med dig selv:
Lav din egen performance appraisal, find ud af dine styrker
og svagheder, og drop gerne dit ego i denne helt personlige
fase. Vær helt ærlig! Hvis du har tendens til at
undervurdere dig selv så gå til næste fase.
Spørg de betydningsfulde andre omkring dig. Find ud af,
hvordan mennesker tæt på dig opfatter dig. Vær ikke bange
for at spørge direkte, og bed om ærlige svar. Skriv det ned.
Kig så på dine mål igen. Vær sikker på at de er realistiske,
passer til dine evner, er indenfor rækkevidde og matcher dit
nuværende job. Hvis det ikke matcher, er det tid til at
kigge sig om efter et andet sted. Er der et godt match, så
begynd at sætte dig ind i mulighederne i din organisation.
Sæt dig ind i:
• Faglige eller ledelses karriere muligheder
• Hvilken slags funktionelle afdelinger I har, f.eks. Salg,
Marketing, R&D, HR, Økonomi, Marketing og måske nogen af de
mere specielle som Business intelligence, Juridiske og alle
de helt virksomhedsbestemte afdelinger som findes der, hvor
du er. Prøv at finde ud af kulturen i hver afdeling, og
identificer de steder, hvor du matcher den. En god karriere
involverer ofte et spring imellem afdelinger, således at
kandidaten får en bredere baggrund. Generalister når oftere
højt i en virksomhed, specialister støder som regel på et
loft. Det er meget virksomhedsafhængigt, hvor højt der er
til loftet.
• Fysiske locations, hvor er firmaets afdelinger, hvordan er
de, har du lyst til at være der?
• Interne forflyttelses programmer og muligheder
• Mulige coaches eller mentorer, find dem du gerne vil følge
• Organisationens mål, find ud af om du kan identificere dig
med målene
Begynd at handle!
Definer organisations behov; som passer til dine mål. Vær
sikker på at behovet er reelt. Få bredere arbejdserfaring
ved at starte samarbejde med andre, gerne fra andre
afdelinger. Arbejd med at forbedre dine svage sider, og brug
dine styrker!
Konsulter dine mentorer jævnligt. Bed om deres hjælp til at
planlægge tidshorisont, uddannelser, nye projekter. Lad dem
strække dine tanker, så du får dem tilbage i en bedre form.
Check din mavefornemmelse igen, er det her noget du rigtig
gerne vil? Er det realistisk? Hvis ja, så kør på!
Hele artiklen kan bestilles på
fg@lindeblad.dk
Tilbage til forsiden
|
 |
|
Links |
 |
 |
Foredrag eller
teamdag: God er den største fjende
til bedst!* Hvorfor tager nogle virksomheder springet fra
god til bedst, mens andre ikke evner at gøre det? Et
foredrag eller tema til næste afdelingsdag, om nogle af de
kendetegn der er for dem, der allerede har gjort det, og
hvad I kan gøre for at nå det!
Læs mere |
 |
 |
Coaching:
Grib dig selv i at gøre tingene
rigtigt! En coachende samtale eller et coachende forløb
egner sig til flere forskellige problemstillinger. Du er i
dag, hvor dine tanker har bragt dig. I det hele taget
starter alt med dine tanker, og en coach kan være med til at
strække dine tanker. En, som er med til at gøre dig klogere
på dig selv, og sætte struktur på det du tænker. Bag enhver
handling er en tanke, og i samtalen med coachen skal du
dermed også opleve, at det er dig og dine tanker, det
handler om.
Læs mere
|
 |
 |
Ledelse handler ikke
om dig, men det starter med dig:
Ledelse er at få andre til at lykkes. Lindeblad har et
5-faset lederprogram, som du kan
læse mere om her! |
 |
 |
Åbne kurser i Lindeblad: Aktiv læring, Udendørs Teambuildingøvelser,
Krop på job, Undervisning der gør en forskel - kvalitet og
etik etc.
Læs mere |
 |
 |
E-shoppen
ticket2learn er åben 24-7.
Lindeblad arbejder med en række
meget effektive værktøjer, som vi nu har lagt ud på nettet
til køb. På shoppen kan du finde og få tilsendt
Beslutningslinien, Trekanten, Kæmpestigen, Rush Hour og alle
de andre øvelser.
Læs mere |
 |
|