Godt at være gal

I disse anerkendende, styrkebaserede og positiv psykologiske tider kan det være godt at være gal. Måske ikke helt politisk korrekt, men alligevel ganske godt. Vi lever i en kultur hvor consensussøgning, gensidig forståelse og indlevelsesevne værdsættes højt, og med rette. Langt de fleste har et gennemsnitligt humør uden de store udsving. At være i balance bliver ensbetydende med HELE TIDEN at være i balance. Altså næsten lig med ingen udsving. Vi er meget sjældent ude i periferien og melde hårdt og kontant ud, og når der endelig er nogen der gør det er det dejligt belejligt, for så taler de for os, og dermed behøver jeg ikke selv at komme ud i zonen. De personer, som melder klart og skarpt ud med kant og stålsat vilje bliver enten rollemodeller eller det modsatte. De gør det for os, eller rettere sagt i stedet for os.

Vredesudbrud 1: Vi ignorerer potentiale
Uddannelsessystemet har sejret så meget og så længe, at det fuldstændig har overskygget alt det andet som har betydning. Der var engang, hvor en PhD var ensbetydende med at du virkelig var noget specielt. Vidste du at i løbet af de næste 30 år vil flere mennesker få en formel uddannelse end i hele historien. Fik du den? Tag alle dem som indtil i dag, i hele verden, har modtaget en uddannelsesgrad, og de vil være i mindretal i forhold til dem, som de næste 30 år får en... Så hvad er en uddannelsesgrad værd, hvis vi alle har en? Forstå mig ret – jeg taler ikke for at uddannelse er unødvendig. Jeg mener det er super vigtigt at få en uddannelse, men det er ikke det som kvalificerer til jobbet i dag, for alle har en.. En PhD løser ikke billetten til jobbet, hvis du eksempelvis ikke kan tænke kreativt eller arbejde i teams.

Det giver en reel udfordring for HR. HR skal træne medarbejderne bedre end vi ser det i dag. HR har en udfordring i at udvikle alle de færdigheder, som skolesystemet har afviklet. Kommunikere klart og tydeligt. Arbejde sammen i teams. Interaktionerne på arbejdspladsen. HR skal se mere holistisk på træningen af disse færdigheder end det formelle uddannelsessystem har gjort.

Følg mig lige her.... Vi har økologisk set brugt udvalgte dele af klodens ressourcer. Vi er specifikt gået efter ressourcer som olie, mineraler og des lignende. Vi har gjort det i rigtig mange år, og i forløbet har vi fuldstændig glemt den delikate balance, der er mellem de ressourcer vi er gået efter og alle de andre ressourcer kloden indeholder. Hele det økologiske system er derfor kommet i ubalance. Vi er gået efter nogle enkeltdele, og nu forsøger vi at reparere alt det andet. Vi har gjort det samme med vores talent.

Vi har taget dele af hvad børnene kunne, og udviklet det, men kun dele. Der er en meget stor sandsynlighed for at vi har overset noget, for vi har ikke engang kigget efter det. Det er de færreste som reelt har fundet frem til, hvad de reelt kan, for deres signaturstyrker og potentiale har ikke været i fokus. På et tidligt tidspunkt er det kun enkelte og udvalgte dele, der har fået lov til at blive udviklet. Der var ingen der kiggede efter hverken styrker eller talent.

Men sandheden er jo, at dit potentiale og talent er lige så komplekst og sammensat som klodens økologiske system. Vi ved, at de personer som finder frem til, hvad de er gode til ikke alene bliver bedre til det, men også til alt mulig andet. Det smitter simpelthen af på andre færdigheder. Problemet er bare, at vi med det system vi har sat op i dag risikerer at lukke for talentet, for styrkerne. Vi skal åbne op for det i stedet for.

Sådan et spil gør mig gal.

Vredesudbrud 2: Rejs dig op mand!
En anden ting der kan få mig op af stolen er den mangel på handlekraft jeg ser omkring mig...og desværre også engang imellem i mig! Vi sætter ord på, hvad vi gerne vil, men tager ikke det personlige ansvar. Vi mener ikke selv vi skal gøre noget. Det er op til de andre.

Det er parforholdet, hvor partneren snart selv må se problemet og gøre noget. Skilsmissen som er den andens skyld. Det er underviseren, som bliver ved med at have problemer med sin målgruppe, men ikke ændrer sin undervisningsmetode. Det er atleten, som har et mål om at komme til VM, EM eller OL, men vælger morgentræningen fra. Det er sofaseeren, som klapper med på økologi og sundhedsbølgen hver gang det er i medierne, men som lige har rejst sig fra middagsbordet efter at have spist en kylling købt til 15 kroner for at sparre. Det er... ja du ved det jo selv. Vi ser det hele tiden. Det er alle de gange, hvor vores ord og handling ikke stemmer overens.

Jeg ramler selv ind i det af og til, når jeg holder mine stressforedrag, men selv har susende travlt, eller når jeg skriver artikler om det hele menneske som har hoved, hjerte og krop med i det han laver, men jeg tager mig selv i at glemme selv at tage cykelturen. Det gør mig gal, for det er om at komme op af stolen. Rejs dig op mand!

Derfor er det godt at være gal
Min vrede gør godt, for den gør mig opmærksom på, at der er noget der skal ændres. Jeg bliver død og pine nødt til at gøre noget, for ellers er det og jeg ikke mere troværdigt. Det kan til nøds gå at andre mister troen på mig, men ikke at jeg selv gør det. Der er KUN ÉN, som kan ændre tingenes tilstand og det er mig, så ”get started”!!!

Det er en grundfølelse
Fordelen ved vreden er, at jeg mærker jeg lever. Ligesom kærligheden, legen med børnene, kuldegysninger i novemberkulden og mødet med mine personlige tankestrækkere, konfronterer mig med at jeg lever, gør vreden det.

Vrede er en grundfølelse, sammen med glæde, sorg og seksualitet. De opleves rigtige og meningsfulde. Det er sådan jeg har det, og jeg kan ikke bestille følelsen på kommando. Det sker spontant, og hverken meninger eller tanker kan styre dem.

Fordelen ved grundfølelserne, blandt andet vrede, er derfor, at du mærker ”Ja – det er lige præcis sådan jeg har det nu!”. Det giver en følelse af styrke og klarhed. Du har en plads her i verden, og du reagerer på det. Du er til...og derfor er det godt at være gal.

Inspiration: Ken Robinson

Tilbage til forsiden