..og de levede lykkeligt til deres
dages ende
Ja, sådan slutter eventyret, men hvordan gør de så det? Guderne må
vide at de lige er gået gennem ild og vand i eventyret for at få
hinanden. Nu har de så hinanden, men det er jo ingen garanti for et
lykkelige liv? Spørgsmålet er, hvad der skal til for at få et
lykkeligt liv.
I 1967 meldte Warner Wilson ud at forudsætningerne for at leve det
lykkelige liv var, at du skulle være:
1. Gift
2. Religiøs
3. Social intelligent
4. Ung
5. Sund
6. Rig
7. Bo et varmt sted
8. Højtuddannet
Her godt 40 år efter ved vi mere end psykolog Wilson vidste dengang.
Utallige undersøgelser kan dokumentere hvilke forudsætninger der
skal være på plads for at opnå og holde fast i lykken. Det korte
svar er at de tre øverste parametre stadig holder vand. Hertil
kommer det at bo i et demokrati. Resten kan du godt glemme.
Det har betydning
Bliv gift, og tro på noget der er større end dig selv. Værn om dit
netværk og deltag i demokratiet.
-
Gift – Vigtigt fordi du dermed har en
livsledsager. Om I så er formelt gift eller ej har ikke den
store betydning.
-
Religiøs – Det har en moderat effekt, og primært
fordi det afføder en form for ydmyghed. Du tror på noget der er
større end dig selv, og der er dermed en dybere mening med
tilværelsen.
-
Social intelligens – Vigtigt fordi det viser sig
at glade mennesker bruge megen tid sammen med andre, og ikke så
meget alene. De er gode til at vedligeholde deres netværk.
-
Demokratiet – Det har vist sig at have en stor
og robust effekt at bo/leve i et samfund hvor du har en
medindflydelse. Din stemme bliver hørt.
Det har ingen betydning
Den unge, sunde, kloge, rige med bopæl på palme øen har ingen
garanti. Det lyder godt, men er ikke løsningen.
-
Ung – Nej, der er intet der underbygger at alder
spiller en rolle. Undersøgelser viser endda, at du kan nå at
finde din lykke i en meget høj alder.
-
Sund – Ikke den store effekt. Der er en lille
effekt, men valide undersøgelsesresultater viser at din sundhed,
overvægt, handicap eller andre fysiske issues ikke spiller en
stor rolle ift. lykke.
-
Højtuddannet – Ingen effekt.
-
Rig – Penge kan ikke købe lykke. Lotto
millionærers euforiske stemning falder igen, så det er ikke
løsningen. Du skal blot opretholde en minimal levestandard.
-
Bo et varmt sted – Lyder rart, men har ingen
effekt overhovedet. Nogle flytter til et mere solrigt sted, men
det har ingen effekt.
Listen vi her kort har præsenteret er dels et signal om, hvad der er
sket omkring vores viden om lykke, men bag hver enkelt ”dot” gemmer
der sig nogle sammenhænge som både er logiske og andre gange
komplekse.
Afslutningsvis skal det siges, at kvinder er en anelse lykkeligere
end mænd.
Inspiration: The Human Meaning of Social Change, Campbell & Converse,
(1972) & Authentic Happiness, Seligmann, (2002).
Tilbage til forsiden