Det vi tager for givet
Det er nødvendigt at udfordre det vi tager for givet. Gang på gang
falder vi i fælden. Vi ophører med at være nysgerrige og
undersøgende, fordi vi mener vi allerede kender svaret. Dermed
blokerer vi for ny viden, ny indsigt og en bedre forståelse og
accept af vores omverden.
Lad os teste det.... Hvor mange sanser har vi? Tænk dig godt om
inden du svarer. Hvor mange sanser har vi som mennesker? Sig
antallet højt, om ikke andet så inde i dit eget hoved.
Vi har FEM sanser tænker du måske. Der er jo de kendte som er
associerede med et af vores organer. Næsen for lugtesansen, øjet for
synssansen, øret for høresansen, huden for følesansen og munden for
smagssansen. Eller har du inde i dig selv sagt SEKS sanser højt? Der
er jo den sjette sans som er intuitionen. Den er ikke forbundet
direkte med et organ selvom vi taler om intuitionen som en
mavefornemmelse.
Her stopper det så for langt de fleste af os. Men ikke for
Antroprolog Kathryn Linn Geurts. I hendes bog ”Culture and the
Senses” (2003) argumenterer hun godt for balancen som en sans. I
Ghana hos Anlo Ewe folket, hvor hun blandt andet har gjort sine
studier, er balancesansen med. Vi har den alle, og vi ved alle at
uden balancesansen er vi lige så handikappede som uden høresansen
eksempelvis. Balancesansen er mindst lige så vigtig som de andre
sanser. Det giver pludselig SYV.
Men der er flere. Fire flere faktisk, hvilket bringer os op på
ELLEVE. Psykologer argumenterer i dag for at temperatursansen også
skal med. Det er ikke den samme sans som følesansen, for vi behøver
ikke røre noget for at mærke om det er koldt eller varmt. Det er en
afgørende sans, alene fordi vi ville dø, hvis vi ikke havde den. Vi
tager tøj på og alt afhængig af denne sans. Psykologerne taler også
om smertesansen (indvendig og udvendig smerte), vestibuler sansen
(balance og acceleration) og vores kinæstetiske sans (vores krop og
bevægelser ift. resten af vores omgivelser).
Vores nysgerrighed slutter
Jeg tør ikke melde at det så er de sanser der er, men ligesom der
har været debat omkring forståelsen af intelligens, er der debat
omkring forståelsen af sanser. Til hvilken nytte, udover at
tilfredsstille antropologer og andre videnskabsfolk, kan du spørge.
Jeg mener, det er til rigtig stor nytte. Vi falder alt for ofte i
fælden at tage noget for givet, og det har store konsekvenser.
Eksemplet med sanserne skal blot illustrere, hvordan vi hurtigt
tager ting for givet, og dermed ikke søger yderligere svar. Vores
nysgerrighed slutter ganske enkelt, og det betyder, at vi ikke får
den fulde sandhed, for vi har sluttet vores søgen efter et svar alt
for tidligt.
Det samme sker hver dag i skolen og på arbejdspladsen. I
skolesystemet er prisen høj for de mange børn, som ikke topper inden
for den intelligens skolen har rettet sit fokus på, selvom vi i dag
ved, der er mange andre intelligenser. Udsendelsen Plan B var et
godt eksempel på det.
På arbejdspladserne er prisen høj for de mange ledere og
medarbejdere, som vægter og/eller har en medfødt gave inden for et
område, hvor virksomheden ikke har øje for det, fordi den har fokus
på et helt andet område.
Pointen må være, at vi skal være nysgerrige længere og passe på med
at tage alt for meget for givet.
Tilbage til forsiden
