Energi Network = GRIB netværk
Vi lever i et netværkssamfund. På den ene side er der LinkedIn,
facebook, Twitter og de andre cybernetværk, på den anden side de
fysiske, hvor vi reelt møder hinanden. Denne lille klumme handler om
de fysiske. Dem hvor vi mødes i samme lokale, og kan se hinanden i
øjnene mens vi taler. Ikke et ondt ord om de digitale netværk.
Lindeblad er på LinkedIn, og er klar til at tale med hele omverdenen
der, hvis den vil (find os på
LinkedIn), men denne lille klumme handler som sagt om de fysiske
netværk. De gammeldags om du vil. Man har nemlig fundet ud af noget
nyt om de gamle netværk.
De gamle netværk er typisk baseret på en gruppe af personer, som har
samme stilling, alder, køn, ansættelse eller lignende. Det har været
givet at det var måden at indgå i et netværk på. Det var direkte
relevant ift. det job eller den situation du sad i. Der har
imidlertid vist sig at være et behov for noget mere, noget der
strækker tankerne længere ud og noget nyt. Det er her det nye kommer
ind.
Få fire gange mere ud af netværket
Hvis netværket i stedet baserer sig på en bestemt type af personer
frem for at sigte efter en bestemt stilling, alder, køn, ansættelse
og lignende kan netværket blive op til fire gange stærkere end de
traditionelle netværk.
Det hele ligger altså i rekrutteringen. Gå efter typen og ikke efter
ens stilling, alder etc. Det hedder ”Energy Network”, og der er
forsket i det. Et Energy Network består af personer som alle
fungerer som Energizers. Det vil sige personer som har flere af
nedenstående karaktertræk til fælles.
Beskrivelse af en energizer
-
De er oprigtig optaget af de samtaler de er i
-
De skaber kreativitet og innovation omkring sig
-
De er ofte gode til at skabe kontakt på - og
uden for arbejdspladsen
-
De løfter stemningen omkring dem
-
De skaber mere læring/viden omkring dem
-
De er altid klar til at følge op
-
De kobler ofte muligheder eller personer til
visionen
-
Du kan finde dem der, hvor de selv oplever de
kan gøre en positiv forskel
-
De bemærker det positive og skaber forbindelser
-
Når de er uenige er de først nysgerrige, så
søger de alternativer uden for deres egen logik
-
De skiller ide og person fra hinanden
-
Du får et ”kick” af energi ved at være sammen
med dem
-
De er drevet af fremgang og fremskridt, og kan
ikke nødvendigvis løse problemet men vil gerne
-
De er fleksible i deres arbejdsform mod et mål
-
De har en personlig integritet – de siger hvad
de gør og omvendt
-
De bruger et inkluderende sprog
Modsat findes der også ”De-energizers”. Nogle af
kendetegnene for dem er, at de ikke lytter men blot taler højere når
de ikke trænger igennem. De er ikke fleksible og ser oftere
forhindringerne end mulighederne. De er desuden mere selviske og
ikke så inkluderende i deres relationer.
Nogle gange, er den mest kraftfulde ressource en organisation har,
de forbindelser medarbejderne har - eller kan skabe til hinanden.
Det gælder både i med- og modgang. Det kan være en værdifuld tanke
at se og tænke på ens organisation ud fra hvor stærke relationer I
kan skabe, frem for at se organisationen ud fra et hierarkisk syn.
Det er også værdifuldt at observere hvem der er aktiv og hjælper
uden for organisationen. Hvem det er der bidrager i andre relationer
end dem de er ansat til?
Hvem træder til i de situationer hvor det ellers er rigtig svært,
eksempelvis i situationer med personlige kriser?
Lommer af folk
Et af målene med Energy Network er at forbinde nogle ”lommer af
folk” som er kendetegnet ved at være som en Energizer. I en stor
gruppe (60+) vil man let kunne lave en sådan gruppe. I en større
organisation er det endnu nemmere. Det kræver dog at ledelsen kan
acceptere, at de skal bidrage ved at skabe det fysiske og mentale
rum til at folk kan mødes. Og det er møder på kryds og tværs af
afdelinger og områder.
GRIB netværket
Den viden kan vi ikke være overhørig, så vi prøvede det af i
Lindeblad! For hvad er god ny viden hvis ikke det bliver prøvet af.
Det skal ud af bøgerne, og fra forskningen ud i den rigtige verden.
For lidt over et år siden startede vi derfor et netværk op. Vi
kaldte det GRIB og vi tog kontakt til nogle af de personer vi har
mødt på vores vej, som alle kunne gå ind under beskrivelsen
Energizer. Eller som vi siger det, ”de vil noget med sig selv og med
dem omkring dem.”
GRIB gruppen blev fyldt op med det samme. Så vi kaldte det for
GRIB1, og har siden startet flere GRIB grupper op. Lige nu er vi i
gang med at få fyldt GRIB4+5+6 op. GRIB4 på Sjælland, GRIB 5 i
Jylland og GRIB6 er den udenlandske. Det er gået hurtigt, og
responsen er klar fra deltagerne. Det er sjovt og overraskende at
være i netværk med nogen der har en anden vinkel på
problemstillingerne. Her bliver tankerne reelt strakt, og nye skæve
vinkler kommer med.
GRIB gruppernes fælles dna mærker du det øjeblik du træder ind i
lokalet. De vil noget med sig selv, med hinanden og med mødet. De er
optaget af samtalerne og de bliver ofte en del af en dyb og
nærværende samtale. GRIB netværksgrupperne er blevet et rum for den
”lomme af folk” som er instinktivt nysgerrige. Det virker og giver
mening.
Er du interesseret i GRIB, og måske selv være med i et GRIB netværk,
så giv os et kald på 70206282 eller skriv til
mail@lindeblad.dk.
Inspiration om Energy Network: Rob Cross & Wayne Baker, 2002
Tilbage til forsiden