Erfaringens svøbe
Der kommer et tidspunkt, hvor du har indkasseret tilstrækkelig med
sejre og nederlag. Et tidspunkt hvor din erfaring begynder at finde
form, hvor du kan genkende situationer og med en vis træfsikkerhed
kan forudsige begivenhedernes gang. Du er blevet ældre, klogere og
føler dig sikker i din vurdering. Med stor sandsynlighed har du haft
glæde af din erfaring.
Erfaringens velsignelse og svøbe
Sikkerheden du oplever, når du står i orkanens øje, er dejlig. Du
trækker på tidligere oplevelser. Du kan handle hurtigere, ser
tendenser og mekanismer klarere, og du kan handle hurtigere fordi
alle de indledende spørgsmål, tanker og vurderinger ikke er
nødvendige.
Det kan være rigtig svært at fremføre sine erfaringer, som let
kommer til at lyde som fordomme. Det bliver oplevet som
forudindtagede holdninger, lidt for faste og fastlåste. Du bliver
nød til at dele din oplevelse for at undgå, at andre oplever det er
en svøbe, når du trækker på dine erfaringer.
Finn Gjersøe
I Lindeblad står Finn Gjersøe øverst på aldersstigen. Her er en af
hans erfaringer; ”En af mine egne mentorer var en middelaldrende
amerikansk mand i Sun Chemical. Jeg opfatter ham som mentor, fordi
han altid spurgte til min mening; og når jeg løb tør, var han klar
til at komme med sin mening. Han spurgte mig ofte til råds, og det
gav mig tålmodigheden til at lytte efter, når han stillede sin egen
erfaring til rådighed.
Måske er hemmeligheden at andre mennesker skal have lov at gøre
deres egne erfaringer, også selvom du kan se de er på vej ud af et
sidespor.
Måske skal du kun dele dine egne erfaringer, når du bliver spurgt
til råds. Når det sker, er det en god ide både at dele erfaringen,
og den måde erfaringen er opstået på. Med baggrunden i mente, bliver
erfaringen mere acceptabel og forståelig.
Det tager tid, og det er måske udfordringen. "Jeg skal give mig tid
til at lytte, tid til at forklare, og tid til at moderere
erfaringen, så den bliver forståelig og acceptabel.”
Ting tager tid
Det tager 10.000 timer at opnå et topniveau for en pianist, atlet,
forsker...og for dig. Det tager tid. Dit talent er måske medfødt,
men forhåbentlig følger der flid med i posen. Vær tålmodig, når det
er dig der har erfaringen. Tag dig tid til at tale med dine kolleger
om din erfaring, om hvor den stammer fra. Det vil gøre det nemmere
for dig at anvende din erfaring, og for andre at læne sig op af den.
Tilbage til forsiden