Dette er et stort øjeblik for Rusland og hele min slægt!
Store ord ja, men den russiske fodboldspiller Andrej Arshavin er blot en af flere sportsstjerner, som efterhånden udtaler sig på niveau med regeringsledere, ledelsesguruer og statsmænd. I sportens univers skabes nemlig nogle muligheder, man ikke oplever andre steder. Sport kan sætte gang i en hel nation, og det gælder også for en nation som Danmark, hvor man ellers ikke skal komme for godt i gang. Bare tænk på 1992: EM sejren i Göteborg og den efterfølgende nationale rus!
I sportens isolerede verden, er rammer og regler krystal klare, og viljen til at vinde en logisk forudsætning, ingen sætter spørgsmålstegn ved. Her får præstationslysten og det naturlige behov for anerkendelse frit løb. Der er både sejr og nederlag i samme kamp. Det er stjerner og udvisninger i en og samme kamp. Det er et univers, der er værd at hæfte sig ved, tage ved lære af samt bruge som målestok.
Der har netop været EM i Østrig, og inden længe gælder det OL i Kina. I sportens dna ligger en række vilkår, som er med til at løfte den enkeltes præstationsniveau. Vilkår som gør det muligt for et hold at fungere under ekstreme forhold, og vilkår som mange organisationer med fordel kan søge at kopiere. Fascinationen ved sport skyldes ikke alene det fysiske element, men i langt højere grad, at man i sporten finder et univers, vi alle kender. Her er det okay at være nationale, råbe, kramme, synge, svede, og meget andet. Sporten er en ventil som kun få virksomheder evner at skabe.

9 retningslinjer, som vi alle kan lære af.....

1. Alle kender reglerne
De er mere håndfaste end det internationale ret og folkeret. Banen er i bogstaveligste forstand kridtet op og har hjørneflag, så ingen kan være i tvivl. Tiden der er til rådighed, er aftalt på forhånd, og uanset sindsstemning slutter kampen, når sidste sekund rinder ud.

2. Det er det du gør, der tæller – ikke hvem du er
I holdspil er det ikke altid holdet spiller bedst med den bedste spiller på holdet. Det ses hyppigt, at stjernen enten sidder på bænken eller slet ikke er udtaget, og at netop derfor når holdet langt. Den der løber stærkest, svømmer hurtigst, løfter mest eller hopper højest vinder, uanset hvad han eller hun hedder.

3. ”There is no I in TEAM”
Det holder hårdt for nogle, men der er ikke plads til store egoer, hvis et hold skal fungere. Målet er det vigtigste. Holdet sættes sammen, så målet kan klares, og herefter kommer hver enkelt atlet. MÅL – TEAM – INDIVID er trekanten, som symboliserer den forståelse, en atlet skal arbejde under.

4. Organiser jer efter vilkårene
En indskiftning og der justere rundt på hele holdet. Spillere trækker lidt bagud, fremad eller ind mod midten. Ingen brokker sig, for med den nye spiller på holdet, er vilkårene nu nogle andre end før, og det gælder ikke kun for én, men for hele holdet. Alle er midt i en kamp klar til, at ændre egen rolle og spille en anden rolle. Man organiserer sig efter vilkårene. Hvis ikke, bliver der huller og modstanderen får for let spil.

5. Min arbejdsdag består i at udvikle mine kompetencer
En atlet bruger al sin tid på at kompetenceudvikle. En svømmer springer i vandet, og de næste to timer går al tiden med at finjustere en del af armtaget, en detalje i vendingen eller noget andet. Svømmer og træner arbejder hele tiden på at udvikle færdighederne. Bliver kompetencerne ikke udviklet, er der ikke noget at konkurrere på, og det er ikke kun de fysiske kompetencer, men også den mentale træning.

6. Bland blod
...i overført betydning naturligvis. Arbejdet mod et EM, VM eller et OL er så fysisk og mentalt krævende, at en mild hensigtserklæring ikke rækker helt nok. Alle skal virkelig mene det - og helt ind i marv og ben, skal der aflægges ed og gives håndslag. Når træningen er hårdest, eller kampen er på sit højeste, kan det godt ske at tanken om, at tage den lidt med ro melder sig. Den går ikke. Netop der er det vigtigt, at alle arbejder for alle.

7. Ritualerne
Ritualer giver sikkerhed. Nationalsangen, opstillingen på banen, medaljeoverrækkelsen, mediemøderne før topkampen eller omfavnelserne efter en scoring. Sporten er fyldt med ritualer, som er med til at definere det rum, atleterne færdes i. Det giver en tryghed og en ro i uroen. Når alle de ydre grænser er på plads, er det muligt at bryde de indre grænser.

8. Ledelse fra sidelinien
Coachen er ikke med på banen. Hverken Ulrik Wilbek eller Morten Olsen kaster eller sparker én eneste gang i løbet af en kamp. Det er så ren ledelse, som det er muligt. Her er ikke en leder, der stjæler arbejdet fra arbejderne. Coachen præsterer gennem spillerne.

9. Slutfløjt.... og så op på hesten igen
To boksere slår løs på hinanden til sidste gong-gong. Straks herefter omfavner de hinanden, og er på et mentalt plan videre. Kampen er forbi, og nu kommer resultatet. I sportens verden lærer man, at komme videre efter en sejr såvel som efter et nederlag. Der er en indbygget forståelse af, at kun med en commitment til konstant og løbende forbedringer har man en fremtid. Ikke alle taber og vinder med samme sind, men alle topatleter kommer op på hesten igen, og træner videre uanset resultat.

I sporten finder vi alle symbolerne i en veldefineret og accepteret ramme. Alle kender reglerne, og det forventes som det mest naturlige, at det altid er det stærkeste hold, coachen sætter.

...så se du bare OL med god samvittighed. Hvis bare 10% af energien fra Kina smitter af på dit team, så...

Nu har du læst artiklen – klik så her og svar på de 9 spørgsmål

1. Hvor klare er reglerne og rammerne for medarbejderne på din arbejdsplads?
2. Hvad belønner I i jeres organisation? Handlingen eller Personen?
3. Er jeres organisation også opbygget omkring en forståelse af, at teamet er vigtigere end individet?
4. Hvor forandringsparate er I? Hvis der pludselig kommer én eller to nye til afdelingen, er alle så klar til at justere?
5. Hvor mange procent af din arbejdstid går med at udvikle dine kompetencer mod nye højder? Hvad med dine kolleger?
6. På en skala fra 1 til 10, hvor enige er I om målet og den dybere mening med det i din afdeling eller organisation?
7. Har I skabt nogle gode ritualer eller rytmer for jeres ”best-practice”, og hvilke af dem giver mest mening for dig og jer?
8. Er din leder støttende og opbakkende, men lader det være op til dig at løse opgaven, eller tager han/hun over og klarer det selv?
9. Hvor gode er I til at komme op på hesten igen efter en tabt sag, eller når I er i modgang?