
Ærlig snak og
klare svar
Alle gætter lige nu. Hvor
lang tid vil krisen tage? Hvor historisk bliver den? Hvem er de
næste ofre? Hvad skal der til, for at hive os selv ud af krisen?
Alle gætter, og når de ikke lige gætter længere er der en tendens
til, at de prioriterer fagligheden endnu højere end før krisen. Men
det kan vise sig, at være en dårlig ide.
Ledere er naturligt nok optaget af at få budgetterne til at hænge
sammen, og når først nedskæringer, afskedigelser og manglende
ordretilgang rammer virksomheden, bliver resultatet ofte en større
fokus på økonomien og de faglige kompetencer. Det er områder, der
lægger op til at smøge ærmerne op, og kaste sig over arbejdet. Men
husker du også at lede?
Gode ledere er naturligvis opmærksomme på det
økonomiske system, som skal drive hjulene og den faglighed, som skal
sikre kvalitet og troværdighed. Men de husker også at lede. De ved,
det er vigtigt at besvare medarbejdernes spørgsmål om fremtiden,
fortælle ærligt om virksomhedens udfordringer og udstikke en klar
kurs. I denne tid hober der sig spørgsmål op hos medarbejderne, og
de fylder meget hos hver enkelt medarbejder. Vi tæppebombes med
informationer om konkurser, fyringer, krisetegn og meldinger om, at
endnu større uvejr muligvis er på vej. I den situation er der brug
for ærlig snak og klare svar, og det er dig der som leder skal
levere dem. Husker du det?
Læs mere
Læring på dine præmisser...
Så du Plan B i sommer? Det
var den TV udsendelse om en gruppe unge, som opnåede et fagligt
højere niveau, alene ved at finde deres personlige læringsstil.
Sad du ned, eller stod du mest op i folkeskolen? Du sad nok på din
stol, som de fleste andre i langt størsteparten af timerne. Korrekt?
Har du oplevet, at et kursus i naturen eller på et smukt kursussted
på en eller anden måde altid virker bedre end, hvis I holder det i
virksomhedens egne mødelokaler?
Har du selv mærket, hvor langsomt det føles, når alle skal til orde
om det samme emne, alene for at vise at ”her lytter vi til alle”?
Der er mange faktorer, der gør en god undervisning. Vi har i
Lindeblad siden 2003 afholdt workshoppen ”Aktiv læring & Reviewing”
med henblik på netop at skabe en bevidsthed om, hvad der skal til
for at skabe optimal læring. Hvordan kan man skabe et læringsrum,
som tager højde for mange af de parametre, der skal til for at skabe
optimal læring.
I samarbejde med Dr. Roger Greenaway, har Jacob Lindeblad gennemført
ikke mindre end 16 workshops for en blandet skare af undervisere,
psykologer, lærere, personalefolk, coaches, selvstændige og alle
andre der arbejder med læring. Alle deltog med et ønske om, at skabe
bedre og mere effektiv læring. Nu skulle det være slut med
deltagere, som har indstillet blikket på uendeligt, eller som frit
kan melde sig psykologisk ud af processerne undervejs....læs
mere her