Mød
Marcus Buckingham -
Manden bag styrkebaseret ledelse, Marcus Buckingham, står i
spidsen for en stærk besat ASTD
konference i København den 7-9.oktober 2009
Vi har sommerlukket fra den 13. juli til den 27. juli
2009. Vi er ved telefonen og tager denne i hele perioden. I
ønskes alle en god sommer!
Fire tanker til
hængekøjen
Her er fire tanker til hængekøjen. Det er fire uafsluttede tanker.
Vi har startet dem, og så kan du jo tænke dem færdig, hvis du har
tid. Der er en tanke om forandring, en om kunden som konge, en om
børn og en om selvledelse.
Ligesom aviserne for tiden er tyndere end de plejer, er denne Time
Out også tyndere. Der er, udover budskabet om en god sommer til dig
og dine, kun denne ene ”uafsluttede tanke artikel”. Vi håber du må
få tid til at tænke færdigt, og at du må tage dig tid til slet ikke
at tænke i løbet af sommeren. God sommer.
Forandring er godt...dig først
Forandringsparathed er forhistorisk. Det emmer af ledelsestanken fra
det tidligere århundrede...og før det! Det er topstyret og virker
mere ekskluderende end inkluderende. De færreste ledere er selv
forandringsparate, så hvorfor skulle deres medarbejdere være det?
Der er intet ejerskab i forandringsparathed – det er der til gengæld
i forandringslyst.
...men hvilke krav stiller det til ledelsen, at arbejde med
forandringslyst og ikke forandringsparathed? Hvad kan og må du ikke
gøre mere? Hvad bliver pludselig tvingende nødvendigt?
Kunden er konge
Succes sker ikke ved et uheld eller et tilfælde. Det starter med et
ubøjeligt commitment til at opbygge et team, som alle tjener deres
boss...og den boss er kunden! Glem alt om at tjene chefen, lederen
eller direktionen. Det handler om kunden. Kun på grund af kunden er
vi her. Gammel nyhed? Enig, men ikke desto mindre prioriteres kunden
fortsat i mange organisationer lavere end ledelsen. Se blot på dine
arbejdsopgaver. Tjener de kunden og din egen organisation? Gør altid
det første du kan, for at imødekomme kunden. Så må det, der
tilfredsstiller din organisations struktur og administration, vente
lidt.
...sov på det i hængekøjen.
Hvis du har børn, er de sikkert en del af problemet
Én af flere væsentlige ting du kan investere i dine børn – er din
tid. Forestil dig, at dit barn kommer hjem med fire høje, en mellem
og en enkelt lav karakter. Hvilken karakter vil du kaste den største
opmærksomhed på? 77% af de amerikanske familier (Buckingham 2009)
siger den lave karakter. Sørgeligt nok er omdrejningspunktet for
samtalen omkring aftensmaden i de amerikanske hjem dermed omkring
barnets mangler og fejl, og hvordan de skal klares. De fleste
amerikanske børn håndteres således efter, hvem DE IKKE ER, i stedet
for hvem DE ER....og så oveni købet af dem, som elsker dem mest.
...når du har lagt dig til rette i hængekøjen kan du tænker over, om
det kun gælder for de amerikanske børn?
Din fremtid afhænger af dig
Din fremtid afhænger af mange ting, men mest af dig. Det kræver end
meget proaktiv holdning, som vi her har en lille ordleg om.
10 vigtige ord: Jeg vil ikke
vente på, at andre tager første skridt
9 vigtige ord: Hvis det skal
være, er det op til mig
8 vigtige ord: Grib mig selv i
at gøre ting rigtigt
7 vigtige ord: Jeg kan altid
regne med mig selv
6 vigtige ord: Lad mig gøre
endnu et forsøg
5 vigtige ord: Hvis ikke nu –
hvornår så?
4 vigtige ord: Det er mit
ansvar
3 vigtige ord: Bare gør det
2 vigtige ord: Jeg agerer
1 vigtigt ord: Nu
...herlig hængekøje-tanke, at du
er din egen leder. Kan du beskrive den ledelse, du udøver overfor
dig selv?