En Harley til sin 16 års fødselsdag

Morgenkaffen galt i halsen

Så fik man morgenkaffen galt i halsen. I en artikel bliver den anerkendende tilgang, som vi i Lindeblad jo selv arbejder ud fra, beskrevet som en intim positivitetsfascisme. Forfatteren beskriver hvorledes det ikke er tilladt at sige nej, ikke tilladt at være skeptisk og ikke tilladt at udtrykke sin utilfredshed. Sikke noget vrøvl, og hvor vildt at vi i 2012 stadig skal kunne læse en så entydig tolkning af den anerkendende metode.

Det er alt for enkelt og ensidigt at tro, at man helt basalt kan dele markedet op i to teorier; nemlig den kritiske og den anerkendende. Og i øvrigt mene at de ikke har noget med hinanden at gøre.

Anerkend også når det ikke fungerer
Det er både reelt og respektfuldt at anerkende, når noget ikke fungerer. Det fylder helt vildt, og for det meste ved alle det alligevel, så selvfølgelig skal det siges højt. At arbejde anerkendende betyder ikke at der lægges låg på, eller at der indføres en censur på hvad der må siges. Anerkend virkeligheden som den er, og sig det som det er. Alt andet vil være at tale udenom, og det anerkendende handler netop om at tale direkte ind i udfordringen, drømmen, problemet, løsningen etc.

Kom nu videre!
Det er på tide at vi kommer videre. Det er på tide at forstå, at det anerkendende handler om at finde ud af, hvad der virker i organisationen, sætte ord på drømmen, lede efter løsningerne, og at gøre det i dyb respekt for at der også er noget der ikke fungerer. Og det der fungerer kan vi naturligvis også adressere. Faktisk netop fordi det sker på en anerkendende måde.

Vi har set det før
Der kommer til at ske det samme med den anerkendende tilgang, som med coachingen. Alle talte om coaching for 10 år siden, og det blev løsningen til stort set alt. I virkeligheden er coaching blot én af utrolig mange forskellige samtaleformer, og det var så bare coaching-formen der voksede i den periode. Det glemte de fleste, og de glemte at sætte coachingen i perspektiv. I dag er coaching næsten blevet et fy-ord, og det er synd, for coachingen virker jo stadig utrolig godt. Begrebet er blot blevet trukket så langt ud, at det nogle gange er svært at kende. Nogle er endda gået væk fra at tale om coaching for at trække i den anden retning. Men det er også forkert, for coachingen er der jo, den eksisterer og skal have sin plads.

Når morgenkaffen kommer i den gale hals er det fordi det samme sker for den anerkendende tilgang. Der er rigtig mange der arbejder anerkendende. Rigtig mange der arbejder med ”appreciative inquiry”. Men også det bliver trukket langt ud, for det er nok mere korrekt at sige, at mange er inspireret af den anerkendende tilgang. De har brugt tilgangen til at tage afsæt fra, og så udviklet deres egen metode derfra. Det skinner igennem når nogle taler om at skulle lægge låg på eller, at der indføres en censur for hvad man må og ikke må sige. Det har ikke noget med den anerkendende metode at gøre, for det anerkendende åbner snarere op for at få en ordentlig snak om det der fungerer, og også om det der ikke fungerer.


2012
Du er allerede godt i gang med det nye år. Du har måske gjort status over det gamle år. Du har måske endda sat nytårsforsæt for det nye år. Uanset hvor struktureret du går til det, og der er vi jo forskellige fra person til person, så ligger der lige nu et år foran dig. Et nyt, spændstigt og helt åbent år.

2012 skulle jo helst gå hen og blive et år du vil huske for noget godt. Et år hvor der var tid til at være sammen med dig selv, du ved... alene-tid. Et år hvor der var tid til familien, og til vennerne.

Her er en række spørgsmål som kan være med til at sætte tanker i hovedet på dig.

• Hvad ønsker du at opleve eller gøre med familien i år?

• Hvad med dig selv? Har du en plan eller et ønske for hvad du selv skal gøre i år?

• Skal der nye kurser på dit CV? Eller nye personer på din netværksliste?

• Hvilken chance kunne være fantastisk at tage i år? ...og hvor henter du modet til at tage chancen?

• Hvad med vanerne? Er der nogle nye vaner der skal ind i din dagligdag, eller måske nogle vaner der skal aflæres?

Året ligger der lige foran dig. Travlheden har det med at disciplinere os. Du behøver egentlig ikke gøre så meget selv, for mange omkring dig ved godt hvad de ønsker du skal gøre. Så du kan egentlig bare gøre som de siger og ønsker. Din arbejdsplads har masser af opgaver til dig, og det skal nok fylde din tid ud. Og i fritiden vil der være både familie og venner som sikkert står klar til at kalde på dig. Budskabet er derfor, at du skal disciplinere dig selv, for ellers gør alle og alt omkring dig det i stedet for. Find ud af hvad du tumler med af drømme og ønsker. Sæt ord på... og derefter handling.

Og lykke til med det.