Det tror vi på
Vores slogan er: ”Grib hinanden i at gøre tingene rigtigt”
Sloganet skal sende et kraftigt signal om vores grundfilosofi og arbejdsmetode.
Vi arbejder løsningsorienteret og anerkendende med fokus på det, som fungerer
for den enkelte, teamet og organisationen.
Vi er ikke fejlfindere. Vi forsøger i stedet at gribe den enkelte og teamet i
det de gjorde rigtigt, og vi gør det primært gennem øvelser og spørgsmål. For at
blive klogere på succes mener vi, man skal studere succeserne. Folk skal arbejde
med det, de er bedst til, og bruge det meste af deres tid på netop det. Derfor
lyder vores slogan som det gør – Grib hinanden i at gøre tingene rigtigt.
I vores arbejde følger vi en række grundsætninger:
1. Det er vigtigere for os, hvor vi er på vej hen, end hvor hurtigt vi når det.
Det må ikke være hastigheden, der betyder mest for os. Vi har anvendt kompasset
og uret som stærke symboler, når vi taler om det. Formålet med sætningen er
blandt andet, at vi ikke begynder at sjuske, bare for at nå det kortsigtede mål.
2. Vi ved, at vi er en af årsagerne til det, der sker omkring os.
Vi er i meget stor udstrækning selv herre over vores egen udvikling. Ved at se
os selv som en af årsagerne til det, der sker omkring os, ønsker vi at pålægge
os et praktisk og psykologisk ansvar.
3. Vi stræber efter at blive bedre end os selv.
Uha, den kunne vi tale meget om. Kort fortalt handler det om, at comitte sig til
konstant udvikling. Vi skal udvikle os, for gør vi ikke det, er vi i gang med at
afvikle os.
4. Vi har ingen konkurrenter.
Vi mener det faktisk! Der er mange konsulenter i dannevang, men vi ser ingen
grund til at tænke på dem som konkurrenter. Der er for pokker flere milliarder
mennesker i verden, så drop den protektionistiske tankegang og arbejd sammen i
stedet for.
5. Vi griber andre og os selv i at gøre tingene rigtigt.
Vi skal tage vores egen medicin, ellers lyder vores slogan lidt hult. Det
handler om at se efter det, der virker, udvikle videre på det og satse på det i
fremtiden.