Vores metode
”Det spørgsmål du stiller, bestemmer det svar du får”
Det, at vi arbejder metodisk betyder, at vi øger sandsynligheden for succes. Det
er jeres og vores sikkerhed for et seriøst stykke arbejde.
Vi arbejder i praksis ud fra fire teorier. De komplimenterer hinanden godt og
får processerne til at gå op i en højere enhed.
Reviewing - giver overblik!
Reviewing er flere små teknikker, som kan anvendes til at skabe læring i forhold
til en opgave på relativ kort tid. Den grundlæggende tanke bag metoden er
”moving bodies – moving minds”. Altså, at vi skal være aktive i
læringssituationen for også at flytte bevidstheden. Fordelene er et aktivt og
engageret læringsmiljø, hvor alle frivilligt kommer i tale, og hvor det er let
at få overblik over holdningerne i en gruppe.
Appreciative Inquiry - giver indblik.
Hvad er den største succes I har haft som team nogensinde? Hvornår oplever I den
største motivation i virksomheden? Hvilke kunder har I mest succes med? Det er
alle spørgsmål, som passer godt ind i Appreciative Inquiry teorien.
Det er en undersøgelse af, hvornår I som team og som virksomhed er bedst. Det er
en metode til at lære af disse gyldne øjeblikke. Det er samtidig en teori, som
gør det håndgribeligt at tale om værdier, visioner og en fremtid, som alle kan
se sig selv i.
Coaching støtter enkeltpersoner og teams i egenudvikling
Coaching er en samtaleform, men det er også en ide om, at de bedste løsninger
opnås ved at ideen opstår hos den, der skal udføre handlingen. Vores slogan er
jo: Grib hinanden i at gøre tingene rigtigt, og det kunne godt være en
definition på coaching.
En coachende tilgang betyder, at vi stiller mange spørgsmål – vi kommer ikke med
svarene. Det betyder, at vi ikke behøver at kende årsagerne til problemet, men i
stedet bruger tiden på at arbejde med håndteringen af det.
Systemisk giver forståelsen for samspil
En systemisk tilgang giver en for det samspil, der er i virksomheden, og en
anerkendelse af, at vi alle er en del af mange systemer. Vi afkoder og arbejder
med de systemer der er i spil, så I bliver klædt bedre på til at implementere
løsningerne, når løsningerne slutter.