Telefon 70 20 62 82

TAL MED EN TANKESTRÆKKER

Den gode samtale handler om at strække dine tanker til en bedre udgave end du selv var i stand til. En tankestrækker er derfor også en person der hjælper dig med at strække dine tanker. Hjælpe dig med at få nye ideer, se situationen i et andet perspektiv, vende mulighederne. Kemien mellem dig og din tankestrækker er vigtig. Enkelte kan have en tilbøjelighed til at vælge at tale med en person som ligner én selv, men det betyder at spændingsfeltet jer imellem ikke bliver så stort.

Skulle det ske at du, eller din coach, oplever at der ikke er fremdrift nok, eller at samtalerne ikke giver det resultat I ønsker, er det aldrig for sent at skifte til en ny.

Forskel på samtaler

Vi hjælper dig til at afdække, hvad du har behov for. Det er vores oplevelse, at de fleste kontakter os for at blive coachet, men når vi har afklaret hvilken type samtale der i virkeligheden er brug for, ender valget sjældent på coaching. Mange ønsker en større grad af direkte løsningsforslag og erfaringsdeling fra samtalepartneren end det er tilladt i den rene form for coaching.

Vælg din tankestrækker

Lindeblad konsulenterne har forskellig baggrund og trækker på forskellig erfaring. Det er en fordel for dig, når du skal vælge hvem du skal tale med, og hvem der skal have lov til at strække netop dine tanker. Vi anbefaler derfor at du gør dig nogle tanker om hvad der ville være bedst for netop dig. Vi har personer med en grundig og lang erfaring fra corporate life, fra sportens univers, militæret og undervisningssektoren.

Vi har tavshedspligt, men du har ikke

Din samtale bliver mellem dig og din tankestrækker. Det står dig frit for, at fortælle alle du kender hvad vi talte om, og hvad du blev spurgt om. Du har derfor ingen tavshedspligt, men det har vi. Det er samtidig din garanti for at have et rum, hvor du risikofrit kan tænke højt, og prøve nye tanker af inden du afgør om tankerne skal omsættes til adfærd.

Der findes mange måder at tænke på

Inspireret af den amerikanske ledelsesforfatter John Maxwell arbejder vi med forskellige måder at strække tanker på. Tænkning er ikke blot tænkning. Du kan tænke kritisk, i overblik, kreativt, fokuseret, realistisk, strategisk, refleksivt, uselvisk, i bundlinie og meget mere. Det giver i sig selv nogle muligheder i samtalen at være opmærksom på hvordan du tænker lige nu, og hvad der er brug for, for at komme videre.

Har du et spørgsmål?

ORGANISATION

ORGANISATION

Projektlederen er om nogen en dirigent i et stort orkester. Du skal bevare overblikket og have tilstrækkeligt med indblik. Du skal mestre både management og leadership værktøjer, elementer fra ledelse, kommunikation og de tekniske discipliner, der kan være det afgørende for projektets resultat.

DIG SOM LEDER

DIG SOM LEDER

Ledelse handler ikke om dig, men det starter med dig. I med- og modvind skal du kunne lede dig selv, og hvile i dine beslutninger. Din evne til at bevare roen kan være alt afgørende for både din egen og dine medarbejderes motivation. Ledelse handler derfor om selvindsigt og er et valg, ikke en position.

LEDERGRUPPE

LEDERGRUPPE

En ledergruppe er en helt særlig størrelse. Det er en gruppe mennesker, som har en enestående mulighed for at udvikle virksomheden. Ledergruppen skal samtidig ofte leve med at blive observeret, tolket og (mis-)forstået. Ledergruppen kan skabe underværker for virksomheden.

Del mere med flere.

Del ud af det der virker.

Drop copyright, og gør en forskel der rækker længere end du selv kan se, det gør vi!

Er din næste chef fra Millenials generationen…

Er din næste chef fra Millenials generationen…

Klokken er 10 og marts-solen banker ned på græsplænen. Hvis jeg sætter mig i læ kan jeg mærke, hvordan solen varmer mig op – kan mærke forårets komme. Ved siden af mig står en stor kuffert. Jeg er i gang med at pakke til én måned på Sri Lanka, hvor jeg...

Edison, Churchill, Roosevelt eller Walsch som screensaver?

Edison, Churchill, Roosevelt eller Walsch som screensaver?

Hvilket citat ville være mest givende at have som screensaver på din egen computer den næste måned? ”De fleste mennesker overser deres muligheder, fordi disse er klædt i overalls og ligner arbejde” Thomas Edison   ”En succes er ikke endegyldig, at fejle er ikke...

Bliv bedre end dig selv

Bliv bedre end dig selv

Bliv bedre end dig selv! Ja, hvad ellers? Det må altid handle om at blive bedre end sig selv. Udvikle sig. Lige et nyk til i forhold til sidste levering. Lige en tand skarpere end i går. Mere klar end på sidste møde. Fokus bør ligge på den konstante indre forbedring....

Vi har ingen konkurrenter

Vi har ingen konkurrenter

Vi har ingen konkurrenter Det lyder måske ophøjet og som om vi stræber efter at få rumpen i klaphøjde, men vi mener det. Vi har ingen konkurrenter. Vi har aldrig haft det og ser heller ingen grund til at søge det. Tiden er i den grad løbet fra konkurrentanalyser. Hvad...

Lindeblad, team udvikling, konsulent hus, team

Bliv inspireret af vores nyhedsbrev

Det griber dig og andre i at gøre tingene rigtigt, strækker dine tanker og sætter dig i stand til at få det bedste ud af dig selv og dem omkring dig. Omdrejningspunktet er ledelse og du er målgruppen. 

Vi glæder os til at inspirere dig