Læs det her først
”Tænk, hvis kun 4 af 10 medarbejdere i Apollo Space programmet forstod, at målet
var månen!”
Vores metode går i korte træk ud på, at gribe folk i at gøre tingene rigtigt og
få dem til at gøre mere af det. Teamets talent skal omsættes til præstation.
Vi skelner mellem teambuilding og teamudvikling. Teambuilding er ét-dags
arrangement, hvor teamudvikling strækker sig over flere gange med et større
implementeringselement og dybere proces.
Det er øvelser uden kaniner! Der skal være et klart mål med alle øvelser,
niveauet skal kunne differentieres, og de skal være opbyggelige. Arbejdet med
teams skal styrke, ikke svække teamet. Vi arbejder procesorienteret! Det
betyder, at I kan forvente en klar kobling fra hver praktisk øvelse til jeres
arbejdssituation. Alle proceskonsulenter er uddannet til at køre denne proces og
håndtere meget forskellige teams og situationer.
Der er altid tre faser! Ethvert forløb har tre faser. Dette er uanset, om det er
teambuilding eller teamudvikling.
1. Forventningsafklaring – vi bliver klar på formålet med opgaven
2. Gennemførelse – procesorienteret teambuilding eller teamudvikling
3. Opfølgning – vi følger op på effekten af jeres investering
FAQ - Team
• Er teambuilding ikke bare en omgang underholdning uden
indhold? Det ry har det desværre, jo. Men det vil vi gerne
lave om på. Derfor skal I også sikre jer, at det er
procesorienteret teambuilding med relevante og brugbare
koblinger til hverdagen, I giver jer i kast med. Vi siger
simpelthen ”nej tak” til jobs, som udelukkende er
underholdning…
• Hvor meget kan man få ud af en teambuildingdag? Det
afhænger meget af, hvor gode koblinger der har været fra
øvelserne til jeres hverdag. Og så hjælper det meget hvis
ledelsen bakker op omkring implementering, når I vender
tilbage til hverdagen.
• Hvornår skal man vælge teamudvikling frem for
teambuilding? Hvis målet er mere varige implementeringer,
skal I vælge teamudvikling. Har I et ønske om at ændre noget
på længere sigt, er det ikke realistisk at én dag alene gør
forskellen.
• Hvor vilde er øvelserne? Vi har øvelser til alle niveauer.
Fælles for øvelserne er dog, at de kan differentieres, så
alle kan deltage på deres niveau. Vi mener, det er en stor
fejl, hvis øvelserne bliver vigtigere end processen.
Teambuilding og - udvikling handler ikke om øvelserne, men
om koblingen fra øvelserne til hverdagen.