Faciliteringsnetværk

Et netværk der deler ud af de bedste øvelser de har

Vi mødes for at træne det at facilitere små og store grupper.  Formålet er at løfte din, og vores fælles, faglighed indenfor facilitering. Vi kommer samtidig til at skabe et netværk som forhåbentlig kan strække hinandens tanker, og sætter os i stand til meget mere end vi før var i stand til.

Det var ikke så svært at finde ud af hvad netværket skulle hedde. Navnet skulle understrege formålet…så det blev til “Faciliteringsnetværket DEL”.

“Et af vores dogmer har altid været “DEL mere med flere””
– Jacob Lindeblad

Hvem er med i Facilitatornetværket?

Altså kort fortalt er det gode folk med noget på hjertet. Det er for dem der tænder på at gøre en forskel for den gruppe de står foran, og du arbejder sikkert som facilitator, udvikling af andre, undervisning, coaching, og er nok stædig og nysgerrig på hvad der skal til for, at du og dem omkring dig, lykkes.

I gruppen er der blandt andet ildsjæle fra Copenhagen Business Hub, Dansk Industri, Mindcap, Nemli, SSI Dianogstica, TV2 og ZOO. Med andre ord coaches, facilitatorer, ledere, HR fra små og store virksomheder. Der er også plads til dig!

Jacob Lindeblad faciliterer netværkets møder

Hvordan fungerer det?

  • 2-3 uger før et møde får du en invitation
  • På mødet træner vi os selv og hinanden, og løfte vores niveau
  • 1-2 uger efter mødet modtager du relevante links, artikler etc.. ift. det emne vi har arbejdet med

Vi mødes 6 gange om året fordelt på 3 hele dage og 3 halve dage. De næste møder ligger den 8. Juni og den 19. August.

Ring til os på 4035 6282 (Jacob Lindeblad) for mere info.

Mikael Kamber byder ind med positiv psykologi i netværket

Hvad taler vi om på møderne?

Vi træner sammen. Øver os i forskellige metoder, øvelser, teknikker, og ser vi tilbage på hvad vi blandt andet har lavet. Indtil nu er det emner som Virtuel undervisning (med engagement), Gå dig genial (foredrag på en walk&talk) og Turntable (en aktiv læringsøvelse).

Vi ønsker at støtte hinanden i den fælles læring, og det ses blandt andet på den aktive dialog der er mellem møderne.

I støbeskeen ligger der flere emner end vi kan nå, og det dækker over den ambition gruppen har. Vi har valgt kun at tage ét emne op per møde, og gå i dybden med det. Det giver mulighed for at nørde lidt teoretisk og praktisk. Det er virkelig fedt!

 

Vil du også være en DEL af den gruppe som har ambitioner på dine vegne, så giv os et kald på 7020 6282

Det fedeste er når et af medlemmerne fortæller hvordan det gik da de prøvede øvelsen af i virkeligheden!