Om akademiet

Akademiet skal aktivere det uforløste potentiale

Akademiet for Signaturpræstationer aktiverer lederes uudnyttede potentiale. Efter at have undersøgt over 4.000 ledere fandt vi, at de i gennemsnit kun udnytter 62% af deres potentiale, hvilket svarer til at sænke tempoet efter at have løbet 62 ud af 100 meter på en sprint.

Vores mål er at hæve dette tal ved at give ledere redskaber til deres personlige udvikling og til at styrke organisationen. Vores erfaring viser, at færdigheder fra Signaturprogrammet forbedrer trivsel, engagement, motivation og organisationskultur, samt øger bundlinjen, kvalitet, kundetilfredshed og beslutningsprocesser.

Ønsker du at udnytte dit potentiale? – se mere info om pris, opstart og tilmelding her

Akademiets bæredygtige strategi

Akademiet for Signaturpræstationer følger en bæredygtig strategi. Signaturprogrammet sigter mod at udvikle førsteklasses ledere for verden ved at forfine fem nøgleledelsesfærdigheder. Desuden fremmer vores dialoger og diskussioner en ansvarsfuld, langsigtet og helhedsorienteret tilgang.

En bæredygtig profil er essentiel for en sund forretningsdrift, mener vi, både for lederen og virksomheden. Derfor fokuserer vi på at fremme dagsordenen og integrere den dybt i både ledere og virksomheder, med det mål at skabe en bæredygtig bundlinje til gavn for virksomheden og et positivt aftryk til gavn for verden.

Andre veje til Signaturpræstationer

  • Foredrag

  • Teamdag

  • Som intern uddannelse

“Undervisningen kommer helt ind under huden og forankres i mine intuitive handlinger” – Henrik Friis, Direktør i Danfilter

Signaturakademiet er for alle ejere, direktører og ledere i hele Danmark

Lidt om underviserne

På Signaturprogrammet arbejder du sammen med Jacob Lindeblad og Sara Øllgaard, som begge underviser og coacher deltagerne.

Jacob har 35 års erfaring med at hjælpe atleter og ledere med at præstere på topniveau. Han har tidligere været assisterende landstræner i svømning og har arbejdet med EM, VM og OL-svømmere. De seneste 23 år har han coachet talrige erhvervsledere, arbejdet med lederudvikling mv. Jacob har en kandidatgrad i Præstationspsykologi, er forfatter og en erfaren foredragsholder.

Sara Øllgaard specialiserer sig i at udvikle bæredygtige ledere og strategier for virksomheder. Hun har en baggrund som Master i Innovation og Ledelse, KaosPilot, Coach og certificeret bæredygtig forretningsudvikler. Hendes erfaring inkluderer rådgivning af start-ups i Erhvervshus Hovedstadsregionen samt etablering af CSR-samarbejder mellem Røde Kors og private virksomheder.

 

Ring for en snak om at præstere – 4035 6282

Akademiet byder på teori, praktik og mange stærke dialoger

Bæredygtighed betyder at vi også selv skal bære os dygtigt

Internt styrker Akademiet for Signaturpræstationer sin egen ansvarlighed i forretningen. Vi arbejder aktivt mod B-corp certificering. Mens vi venter, har vi allerede taget konkrete skridt:

  • Bæredygtighed er integreret i Signaturprogrammet, hvor deltagere engageres i at vurdere deres personlige og professionelle strategier med fokus på bæredygtighed.
  • Vi tilbyder en Give & Grow-plads til en stærkt nedsat pris pr. otte deltagere, så dem med begrænsede ressourcer også kan deltage.
  • Vi indleder dialog om bæredygtighed med vores underleverandører og stiller krav til deres bæredygtighedsindsats, herunder valg af hoteller med bæredygtige profiler.
  • Vi implementerer flere praktiske initiativer som at droppe brochurer, reducere plastikbrug, vælge vegetarisk kost som standard og deltage i skovplantningsprojekter.

Konsulent Jacob Lindeblad er en af underviserne på Signaturprogrammet

Han har i 35 år hjulpet ledere og atleter med at topperforme