Signaturprogrammet

Om programmet

Signaturprogrammet er et intensivt program, som sætter dig i stand til at præstere NU og i fremtiden. Modulerne tager afsæt i de fem præstationspsykologiske trin der skal til, for at du kan sætte de varige og signifikante fodaftryk i din virksomhed og personligt, som du drømmer om.

Programmet er en kombination af relevant teori, som altid bliver koblet til praksis, og du kommer til at mentaltræne som de bedste atleter og erhvervsledere. På de 13 moduldage, som strækker sig over 1 år, fylder vi på med inspiration og sparring, og resten af tiden skal viden gøres til vaner – use it or loose it! Du kommer til at arbejde intensivt med din egen og din virksomheds udvikling. Da en signaturpræstation er ikke noget du kan læse dig til, kan du forvente at skulle træne de færdigheder du lærer.

Programmet tager som sagt et år, medmindre du vælger at dele det over, således at du starter med at tage Del-1 (modul 1+2) og så tager Del-2 (modul 3+4+5+6) når det passer dig. Det er også muligt kun at tage Del-1.

Du kan dele din deltagelse op i 2 dele hvis du ønsker. Modul 1+2 og senere Modul 3-6

Tilmeld dig og reserver din plads nu

 

Programmet har mange praktiske øvelser

Dyk ned i det - hør det med dine egne ører

  • BOOK ET MØDE – Kontakt os for en gennemgang af modulerne, og bliv klogere på om det er noget for dig. Fysisk møde, walk & talk, zoom, teams eller over mobilen.
  • LÆS SELV- Programmets grundbog er Jacob Lindeblad´s “Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?”, og undervisningen bygger på teorier og praktisk vi selv har afprøvet.
  • HØR SELV – Så lyt til podcast´en hvor Peter Klit i serien Jagten-på-det-hele, interviewer Jacob Lindeblad om det at signaturpræstere. Lyt her
  • EN TIME MED DIT TEAM – Få enten Sara Øllgaard eller Jacob Lindeblad ud til en qick & dirty udgave af programmet. Vi prikker til de fem trin, og I får en fornemmelse af hvad det er, hvad det kan og om det ville give mening for jer at arbejde videre med.

 

Book 1:1 møde på 4035 6282

 

…og bygger på teori og refleksion

Modul 1. Drøm - Modet til mere

På Modul 1 definerer du den drøm du ultimativt ønsker at arbejder mod. Drømmen er stærk, klar og indiskutabel, og den kræver mod. Drømmen rækker ud over normale mål, og for at lykkes kræver det mandsmod og et særligt mindset. Drømmen er samtidig energigivende for dig, den samler din virksomhed, skaber engagement og giver mening for dig og dem omkring dig. Du ved du har fat i drømmen, når du mærker, at den har fat i dig.

Der er særligt tre ting du kommer til at arbejde med på dette modul, og det er dine Signaturstyrker, dine Værdier og den Insights Discovery personprofil du får lavet inden modulet. (Varighed 3 dage).

Udbytte

  • Du får defineret den drøm du ønsker at arbejde mod
  • Du får klarhed over hvad der skal til for at indfri drømmen
  • Du får en Insights Discovery personprofil rapport
  • Du får klarhed over dine Top-5 Signaturstyrker
  • Du får ledelses- og kommunikationsværktøjer til at lede og engagere dig selv og andre
  • Du får en sparringsbuddy og en netværksgruppe som er med dig på hele rejsen

Modul 2. Energi - Energien til at gennemføre

Du bliver CEO i dit eget liv og arbejdsliv (Chief Energy Officer), så du har energi til at gennemføre det du sætter dig for. ”Dreams don´t work unless you do”, så du får viden om, og træning i, de fire energikilder der skal til for at du kan præstere på det niveau du ønsker. De fire energikilder er den fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og den intuitive energi, eller med andre ord kroppen, hjertet, hjernen og maven.

Op til modulet får du som en del af programmet et Sundhedstjek gennem vores samarbejdspartner ArndalSpa (www.arndalspa.dk), og det er Lotte Arndal selv der giver tilbagemeldingen. Mange har et stærkt fokus på at administrere Tid, men det er faktisk din evne til at administrere Energi der er vigtigst for din succes. (Varighed 2 dage)

Udbytte

  • Du får indsigt i, hvordan du kan gennemføre det du sætter dig for
  • Du får viden om og træning i fire energikilder til at administrere energi
  • Du får en personlig (og realistisk) træningsplan
  • Du får tilbagemelding på din lægetest
  • Du får ledelsesværktøjer til at hjælpe andre med at administrere energi
  • Du får sparring af din netværksgruppe og din buddy

 

Modul 3. Mindset - evnen til at spotte og udfordre dine overbevisninger

Den største motivationskilde er ikke derude, men derinde et sted, og derfor er den indre dialog en af nøglerne til din motivation. Nøglen ligger i at jagte et moving-target, og at finde ind til den nøgle der selvstarter din motivation hver morgen.

På Modul 3 arbejder vi i feltet mellem tvivl og tro, og hvordan du kan forblive optimalt motiveret i en travl hverdag. Vi arbejder med din måde at tænke på, og med den afgørende balance mellem værdien af dine mål, og hvor realistiske de reelt er. Du bliver klogere på hvor på skalaen mellem et fixed mindset og et growth mindset du ligger, og hvordan du kan håndtere den tvivl som naturligt vil melde sig når man sigter højt. (Varighed 2 dage)

Udbytte

  • Du får viden om, og nøglen til, et Growth mindset
  • Du får værktøjer til løbende at sætte nye motiverende mål
  • Du får kendskab til dit nuværende præstationsniveau
  • Du får værktøjer til at disciplinere din tænkning
  • Du får viden om og værktøjer til at committe dig til konstant udvikling
  • Du får værktøjer til at håndtere følelser som eksempelvis tvivl
  • Du får nøglen til dit indre kraftværk af motivation

Modul 4. Fokus - Nærværende når det gælder

Det handler om at stå op som om det var med vilje, og være til stede når det virkelig gælder. Og det handler om at kunne prioritere det simple, som ofte er langt sværere end det komplekse. Vi er vant til mange bolde i luften, men ikke til stilhed, fordybelse og nærvær. Det arbejder vi på på dette modul, og du kommer til at lære hvordan du kan stille skarpt på det du ønsker, og lader dig ikke distrahere af det du ikke ønsker.

På Modul 4 gør vi op med multitasking og stiller skarpt på din evne til at prioritere, og de undskyldninger som kan holde dig fra at være fokuseret når det gælder. Vi gør også op med de lange to-do-lister, og laver i stedet en not-to-do-liste, så du får mere tid til det der reelt gør en forskel for dig og den organisation du arbejder i. (Varighed 2 dage).

Udbytte

  • Du får mere tid til det der er vigtigt
  • Du finder en måde at træne fokus på som passer til dig
  • Du får nøgler til præstationstænkning
  • Du får frigivet tid til at være locked-on-target
  • Du bliver skarp på dine prioriteringer
  • Du får simplificeret dit (arbejds-)liv
  • Du får sparring af din netværksgruppe og din signatur-coach

Modul 5. Selvtillid – hemmeligheden er handling

Du redefinerer præstationsbegrebet, og kommer til at arbejde på kanten af hvad du tidligere har evnet. Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem tvivl og tro, og lære teknikken til at føle sig på en “mental hjemmebane”. Der er en opskrift på selvtillid, og den får du. Samtidig kommer du til at blive fortrolig med at arbejde på og over kanten af din komfortzone.

På Modul 5 arbejder vi med din evne til at sætte handling bag ordene. Vi taler på modulet om at “hemmeligheden er handling”, der er derfor også en række øvelser på modulet hvor du selv skal sætte handlingbag. Selvtillid er nemlig handlingsorienteret, og du vil se, at dem der signaturpræsterer har det til fælles at de  g ø r  det. (Varighed 2 dage).

Udbytte

  • Du får mere selvtillid
  • Du får opskriften på selvtillid
  • Du får en indsigt i hvornår du skal sætte dit personlige aftryk
  • Du bliver bedre til at bryde din komfortzone
  • Du får værktøjer til at håndtere din tvivl
  • Du får ledelsesværktøjer til at skabe selvtillid i virksomheden
  • Du får skærpet din signaturplan på adfærdssiden
  • Du får sparring af din netværksgruppe og din signatur-coach

Modul 6. Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?

På det afsluttende modul, som samler de fem færdigheder, holdes din afsluttende tale, hvor du besvarer spørgsmålet som bogen stiller; Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så? Vi fejrer desuden din rejse, og griber dig i at have gjort de rigtige ting. Alle deltagere afleverer skriftlig opgave op til modulet, og det holdes som sagt en afsluttende tale.

På Modul 6 binder vi de indsigter du har fået i programmet,endeligt sammen, og vi ser blandt andet på hvordan du kan fastholde din egen udvikling og fortsat comitte dig til konstant forbedring, og hvordan du kan implementere din viden i dit arbejde. (Varighed 2 dage).

Udbytte

  • Du bliver i stand til at Signaturpræstere
  • Du har en færdig strategi for din egen og din virksomheds udvikling
  • Du får feedback på din tale
  • Du får ledelsesværktøjer til at skabe en præstationskultur i virksomheden
  • Du bliver en del af et større netværk, som alle har erfaring med at signaturpræstere
  • Du får sparring fra din netværksgruppe og din signatur-coach
  • Du får Akademiet for Signaturpræstationers diplom for din gennemførelse af Signatur Programmet

Implementeringen sker fra første fløjt

Fokus er på at implementere den nye viden og de nye vaner i din hverdag. På programmet taler vi om det, som at vi “træner sammen”. Vi øver os.

Du får en personlig coach som følger dig gennem hele programmet, en læringsgruppe du er særlig tæt med, og hver mandag morgen modtager du en Rise & Shine mail med inspiration til din udvikling. Alt sammen for at bidrage til at du får implementeret din nye viden.

 

Vil du vide mere, så ring 4035 6282.
Vi tales ved!

 

 

Sara Øllgaard og Jacob Lindeblad er de gennemgående undervisere på Signaturprogrammet